07 november 2008

Uddrag af unavngivet tekststykke

I en kælder trehundrede meter fra en lokal politistation sidder jeg og kigger på en fastspændt mand, der har en sok i munden og flænsede håndled.

Jeg ved ikke, hvor længe han har været her. Jeg har været her i omtrent to timer. Jeg har ikke foretaget mig ret meget i de to timer, mest har jeg kigget på ham og gået omkring i rummet. Måske skulle jeg fortælle lidt om rummet. Det er ikke ret stort, noget der minder om tre gange fem meter. Væggene er af tå beton, og her er fugtigt. Det ligner en kælder fra enhver dårlig krimiserie. Manden ligger på en træbriks. Han er nøgen og er udover sokken kun iført tape, der holder sokken på plads og ubehageligt, syntetisk reb, der er spændt om ankler og håndled. Håndleddene er bundet fast til briksens ben, der er lige under hans skulderblade. Det ser ikke behageligt ud.
Det er ikke mig, der har spændt ham fast. Han var her, da jeg kom, og han har været ved bevidsthed hele tiden, dog uden at ytre andet end stønnen undertrykte skrig. Hvordan skulle han også det med den sok i munden?

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Daniel, Daniel - det er jo helt sært at opleve sådan noget plot-agtigt noget fra din side af ... og så endda næsten krimilignende ... Har du nu læst Da Vinci mysteriet igen??

Dalgaard sagde ...

Jeg tror roligt, du kan være sikker på, at du ikke vil sammenligne det her med DVM, når det er færdigt. I hvert fald, hvis det udvikler sig, som jeg planlægger. Lad os nu lige se, om det overhovedet udvikler sig.

Anonym sagde ...

Udmærket - det er godt at høre. Hvor er du dog diplomatisk i dine svar.

Dalgaard sagde ...

Altid... Jeg regner også med en karriere som USAs diplomat i Palæstina.