"[fortsat fra forsvundet side] sin Verdens Litteraturhistorie skriver at ”[…] troen på fremskridtet, på at menneskeheden frigjort fra religiøse doktriner og hæmmende traditioner går fremad, [er] det mest karakteristiske ved dette værk […]”, og samme sted citeres et brev af Diderot, hvori han skriver, at ”[t]il sin tid vil dette værk givetvis betyde en revolution i menneskers [herfra er skriften udvisket af væske]

[Her er mangler seks sider af manuskriptet, som tilsyneladende er helt væk]
Det er nu tid til at dykke ned i den konkrete tekst, som Den Sorte Bog også er. Jean Le Rond d’Alembert er alene krediteret for at have skrevet forordet til Den Sorte Bog, men har formentlig fået hjælp og inspiration fra en række andre samtidige filosoffer. [...] Vi ser i forordet en vaklen mellem træet og det geografiske kort som epistemologisk figur. Træet bibeholdes i sidste ende som en praktisk foranstaltning, men dets tjenestetid som epistemologisk figur er ovre. Pladsen overtages i stedet af landkortet, der har den helt essentielle fordel, at det er omskifteligt alt efter hvilket perspektiv geografen vælger. Træet er altså ikke det centrale i Den Sorte Bogs opfattelse af viden [...]

[fortsat fra forsvunden side] han skriver at “[t]he text was what it was (and is what it is) through what it was to be; but the u-topos of the book to be was (in) the book that it was, not in the real future.” Artiklerne skal [...]"

[...] præcis tre år siden kastede Marie Louise Markdahl sig ud foran et tog. Den for os tilbageværende suverænt mest irriterende måde at begå et selvmord på. Jeg går ud fra, at [...]

Rester af delvist destrueret materiale.