Endelig stod de uden for Musik Mads. Først betragtede de gearet i udstillingsvinduet og blev derefter enige om, hvem der skulle prøve hvad. Jens forsikrede, at han i alt fald ikke ville prøve noget, der var dårligere end en Fender-gutiar, da han nu selv havdefået en i julegave
"Spørgsmålet er, om vi overhovedet får lov at prøve noget," sagde Ib.
"Ja, han er vist nok sur over, at der kommer så mange ind og prøver uden at købe noget," tilføjede Claus.
"Jeg må godt, for min Fender blev købt derinde. Ellers køber vi bare nogle plektre, inden vi går." sagde Jens i en tone, der skulle betyde, at han havde kontrol over situationen.
Claus havde ikke noget at bruge plektre til, da han var gået over til at slå strengene an med fingrene.
Da de kom ind, var det Jens, der førte ordet.
"Davs, kan jeg få lov at prøve en Gibson?"
"Skal du købe eller skal du bare lege?" spurgte Mads.
"Jeg skal bare have et par plektre, men jeg vil da gerne prøve den nye Gibsonmodel alligevel."
"Godt, men jeg vil ikke have nogen ridser i lakken," svarede Mads. Han åbnede kassen med plektre og stillede den på disken. Der var forskellige slags fra fem kroner og helt op til tyve kroner. Derefter gik han ud i baglokalet for at hente den Gibson, som Jens skulle prøve.
"Ssshh," sagde Jens og neglede to plektre fra kassen. Forsigtigt snuppede Jacob også to.
"Idiot, han kan se, at der mangler nogen, hvis vi tager så mange," hviskede Jens.
"Din møgrøv, vil du bare have det hele for dig selv - hva?" returnerede Jacob.
Claus blev bleg. Han blev helt stiv i kroppen, og han anede ikke, hvor han skulle gøre af sine hænder. Selv om han ikke havde taget noget, vidste han, at de ikke ville blive betragtet som medskyldige, hvis det blev opdaget.
Da Mads kom tilbage fra bagbutikken med guitaren, sagde Jens med sikkerhed i stemmen: "Jeg vil gerne ha' de her to plektre." Han lagde de to plektre, som han i første omgang havde tænkt at stjæle, på disken.
"Ja tak, lad os så høre, om du kan få noget ud af guitaren," sagde Mads.
Nej, jeg har faktisk ikke tid til at prøve alligevel," sagde Jens, som gerne ville ud af butikken i en fart.
"Så var det da godt, jeg fik taget den frem, men o.k., du kan jo komme forbi en anden dag," sagde Mads.
De myldrede ud af butikken, og så snart de var på rimelig afstand, sagde Jens: "Nu kan du godt give mig det ene af dem, du neglede. Det var jo ikke din skyld, at vi slap godt fra det her."
"Hvad siger den overnervøse. Ja, du så sgu noget bleg ud derinde. Har du tjekket dine underbukser?" sagde Jacob køligt. Jeg har ret til det ene af dem, du tog, det var ..."
"Du har ret til nul og en skid," svarede Jacob bistert lige op i hovedet på Jens. Nu var Jens klar over, at Jacob var sur, og han foretrak at holde mund.

[...]

"Skal jeg komme og hente dig i aften?" spurgte Ib.
Hva? Nej," svarede Claus netop tilbagevendt fra de evige rock-marker.
"Ikke før efter syv. Jeg skal klippes i dag." Claus lød lidt forvirret.
"Det var da også på tide med den spaghettimark, du render rundt med," sagde Jacob med et smil.
Pia var helt enig med Claus: "Det er vist blevet lidt for langt."
Før Claus kunne svare for sig, røg Pias bemærkning lige ind til marv og ben. Når Pia sagde det på den måde, så var der noget om snakken.
"Det skal også af - koste hvad det vil," svarede han og grinede anstrengt.


Fra Rock, sved og tårer af Anders Holst.