Jeg kom vel nærmest til at overfalde bagerjomfruen i dag. Det var en semantisk misforståelse, der udløste min vrede. Jeg forlanger ikke, at en ung pige, som går til hånde hos en bager et par timer hver eftermiddag, mestrer sproget til fulde, jeg har en vis tolerancetærskel. Som hun altså overskred i dag. Man skal ikke svare igen, når man ikke er klædt ordentligt på rent sprogligt. Hvad jeg også forsøgte at få hende til at forstå.
Det endte med, at jeg råbte op og smækkede med døren, da jeg gik. I skyndingen og forvirringen glemte jeg mit franskbrød, som jeg ellers havde betalt for. Det kom jeg i tanker om, da jeg stod uden for butikken, men da ville det være for pinligt og et for stort nederlag for mig at vende tilbage.
Nu må jeg finde et nyt sted at handle kager og brød.



Forsøgsvis rekonstruktion af hændelse i bagerforretning:

- Hvad skulle det være?
- Jeg vil gerne be om et lille birkesfranskbrød.
- Ja, så gerne. Ellers andet?
- Ja, og så vil jeg gerne be om en pakke smør.
- Smør eller Kærgården?
- Jeg sagde smør.
- Jamen, Kærgården er da også smør. Det er det, vi sælger mest af. Det er smørbart.
- Smør er smør. Kærgården er ikke smør. Overhovedet ikke. Kærgården er et blandingsprodukt.
- Det kan vel komme ud på ét ...
- Det kan aldeles ikke komme ud på ét. Ved du overhovedet noget om det, du står og sælger ...


Fra Peter H. Olesens Korrekturlæseren.