Vor helt vågner

Vor helt vågner i en drømmeløs søvns
(jeg taler til mig selv) bundløse afgrund
(ikke som en der taler - som en der tænker)
han ved intet absolut intet men han vågner
i selve afgrunden det er bælgmørkt
intet høres absolut intet ingen stjerner
i det store mørke og ingen vind
men ingen tvivl om at han er vågen
ingen anledning til tvivl absolut nej
ingen anledning til tanker (det er mig der tænker)
ingen anledning til noget absolut intet
men han er - det er det væsentlige - dernede
med ingen vind og ingen stjerner men nu
hvisker jeg til ham (ikke som en der hvisker -
som en der tænker i hans tanker)


Første digt i Adda Djørups Monsieurs Monologer.