Saarikoski

Jeg levede, arbejdede, jeg var

--------var et modstridende system

(...)

Det er allerede på vej

Vandet smagte af jord du skammede dig tydeligt vi er snart helt væk

Vi har det blot sjovt slår alle ting i stykker vejret er råkoldt

Hestens hale bundet i en knude han red fra sejr til sejr

Jeg ser hvad dit sind rummer hver dag er dig en byrde

Om natten fossens lyd i vores ører som en kogle trængte ind i dig

Hans læber dirrede da han talte

Revolutionen ført til ende vi er nu den kongelige familie i haven

(...)

Små sporvogne i røde æsker småfugle

På din gyldne tunge

(...)

Gran. Og birk.

Graner birke. Hvad findes mon derimellem, når

--------------------------det er efterår

---------------og vinter og forår og sommer og efterår.

(...)

Fortællingen skrider kun frem med møje,

som om jeg var omringet

i skoven hvor landevejen omringer mig

(...)

Skoven er så lille at man ikke kan gå vild,

når man går i ring ser man snart sin ryg igen.

Større er udsigten ikke.