'Forfatter' som samfundsskikkelse er et misvisende begreb - ligesom 'helgen' eller 'shaman' ... Der findes mennesker, som udtrykker deres tanker i skrift. Hvorimod en person, som kan placeres i en adressebog under opslagsordet 'forfattere' - ligesom tandlæger eller radiomekanikere - ikke findes. Enhver, som i ordets samfundsmæssige betydning kalder sig 'forfatter', er mistænkelig.
[...]
Tilværelsens to enigmatiske øjeblikke: Når en ærefrygtindgydende, drabelig kraft begynder at virke i det befrugtede æg, livet - og det andet, når den samme kraft hører med at virke i cellerne, og en forfærdende drabelig kraft overtager arbejdet, døden. Det og kun det er virkeligheden. Alt andet er billig illusion og afskyeligt.
2 kommentarer:
Hvorfor? En forfatter forfatter, samler sproget i (skriftligt) fokus.
Hvad mener du med at en forfatter forfatter? Hvad betyder det at forfatte? At have fattet noget forud? (Jeg spørger fordi jeg vitterligt ikke forstår.)
Det forekommer mig at være en meget utilfredsstillende litteratur, der (kun) vil samle sproget i (skriftligt) fokus. Vil det sige, at en litteratur, der distraherer sproget eller distraheres sprogligt af sig selv eller i det hele taget ikke har fokus eller klarheden som æstetik, ikke er litteratur? Eller hvordan tænker du det?
Send en kommentar