SOLARIS KORRIGERT

WAT vul aig bli
om du ku kreip fra
din vorld til uss?
SKEIMFULL, aig trur, ven
du kommen vid diner imago
ovfr oren tiim, tecn, airlife,
all diner apocalyptsen
----------------------skreik-
mare. OR din beauti draum! NE
wi er. NE diner ideo! DER
aig lefr, i 14.6, wi arbeiden
onli vid oren nanofingren,
dei er oren total novledg, wi arbeiden
so litl, 30 minutes a dag. AIG seer an
miner fingren, part af organic 14.6,
men veike, dei er som seagrass ...
SO ku aig begg din vorld
begynning, start uss
up igen? KU det!
--------SKEIMFULL aig er. SO
---------------wat
vul du bli
om wi ku kreip fra
uss til deg?



Det her er fra Øyvind Rimbereids sci-fi-digtsamling Solaris Korrigert, som jeg lige er stødt på. Den er skrevet i et kunstigt sprog, som Rimberied selv har konstrueret med grammatik, ordforråd og alting udfra en base af eksisterende sprog, som det burde være tydeligt.
Dette er det første digt, og jeg kan fortælle at 14.6 er rumskibet, hvor vores jeg skriver og lever og kigger ned på sin gamle hjemby, Stavgersand, om hvilken han skriver:

SIDDY Stavgersand, siddy min,
exist nearli ne at all, mang
konklud naw. KAN henda den exist
onli som ein olda namn,
--------------som symbol an ein siddy?

Digtet (digtene?) er rimelig centrallyriske, men det giver en helt vild effekt, at man sidder og hakker og staver sig gennem sproget, det tilfører teksterne en enorm ømhed. Desuden er det også en helt anden type centrallyrik end man ellers ser, fordi det faste jeg ikke er et jeg i teksten eller bag den eller hvad ved jeg - fordi sproget bogstavelig talt er unikt for dette jeg, bliver sproget på en måde det faste jeg. Hvad jeg har læst indtil videre er helt fantastisk. De små uddrag her yder slet ikke teksten retfærdighed, man får ikke mulighed for at læse sig ind på sproget, se det blive skabt, I skal læse det selv.