Tiden var gjennomhullet, dens vegger gikk seg vill mellom mine innvoller og fikk med til å kaste opp. Jeg hadde ikke lenger noen historie eller nåtid.

Jeg er solens søvnløshet, åpningen, synden og handlingen.

Vent på meg, skyernes rytter. Mine ting er på ville veier, og solen hamrer mot mine lemmer. Jeg er den som bor i avstanden og salmene. Jeg er grenen som søker ly. Lytt: Hører du denne høylytte gråten i verdens indre?

Jeg lytter til dødens stemme mellom mine tynker.

Vi snakket i villelse.

Jeg snakket i villelse for å dø bedre, valgte ut brysterne blant mine tradisjoner.

Fra Adonis: Dette er mitt navn. Citeret fra den norske antologi Verdens finnes ikke på kartet, som indeholder oversættelser af 34 digtere fra en masse forskellige lande. Mange af dem har jeg aldrig hørt om, og bogen er et fantastisk kalejjdoskopvindue. Udover oversættelser (hver digter får ca mellem ti og femten sider, hvilket måske er lige i underkanten, men på den anden side er det forudsætningen for at have så stor spredning) er der også til hver digter en lille biografi, der oftest både er litterært- og privatbiografisk, hvilket fungerer enormt godt. Nok især fordi en del af digterne skriver om konkrete politiske problemstillinger, og i de tilfælde er det meget rart lige at få genopfrisket hvordan det nu lige var det var med Syriens forhold til Islam i tresserne. Jeg kan kun anbefale at man anskaffer sig den fx her.