dd

2012-01-26T18:49:00.000+01:00

Her læser jeg i øvrigt op (i en enorm efterbrandert, men jeg står ved hvert et ord, kun ikke de røde, flakkende øjne) - med et fjernsyn i baggrunden og den blå sofa. Og så er slutningen på det sidste digt lidt for slutning-agtigt, hvis man spørger mig, og det første digt desværre en smule usammenhængende. Usundheden? Løsning? Bjergenes mure? Hvad er det?

Brev

2012-01-24T16:56:00.000+01:00

19/10 11

Hej S,

jeg håber dusagde hej til Jesus fra mig. Jeg begyndte at læse biblen i går. Men det var kunmosebøgerne og i øvrigt kun meget lidt. Men alligevel. Læste den ombabelstårnet. Hvorfor er det så lakonisk skrevet?

Det er godtat du får skrevet, men husk også at gøre noget andet, og prøv at komme ud afdet, når du ikke skriver - du ved jo hvordan du er. Du ved idet hele taget ret mange ting, ved du nok. Det lyder heltsindsygt med en bunke fladbrød. Bunker af brød - oceaner af vin!

Jeg købte en Merete Torp-digtsamlingi dag (hendes anden af to!) og den var ret smuk. Jeg kunne pludselig huske,hvad det var, der fik mig til at elske SUT dengang. Hun skriver fx

Giv osbegyndelsen ord. Og slutningens.

Vi fylderselv sætningens fængsel ud

som vi læggerdet der mangler i

(...)

Det synes jegvirkelig er smukt. At vi lægger vores mangler i sætningernes fængsel. Men jegved ikke, hun fortsætter

livets smag

til

og så erstrofen slut. Det kunne tyde på, at betydningen er, at sætningerne er der hvorvi skaber det vi synes mangler i verden (vi lægger selv livets smag til). Næstestrofe er

Det vilaldrig slutte selv døden ændrer

ikke denneløgn i dens fortsatte liv

en ind ievigheden løbende orange

kæde dennødvendigvis må bevæge

sig langs oglade

sig nære

som om atdenne løgn (ikke løgnen som vores sætninger indeholder (som imaginært krydderipå livet), men selve det at italesætte det på den måde, selve løgnen atsætningerne udfylder mangler i vores liv i stedet for atindeholde vores mangler (udgøre dem?)) nødvendigvis må løbe ud i evigheden -opbyggeligheden vil ikke dø. Selvom den altid er løgn er den også sand. Efteret billede jeg ikke forstår (Afstanden mellem nerverne i vores ophedede /tilstand får os at synes dobbelt) skriver hun så

vi forbedrertil

stadighed

fundet

af os

selv

Vi forbedrertil stadighed (til stadighed fordi fundet, forløsningen aldrig kommer til atfinde sted) fundet af os selv (i sætningerne, forstår jeg det som. Nåropbyggeligheden (altså det at sætningerne udfylder en mangel) er en løgn, ogsætningerne i virkeligheden er det modsatte af det (nemlig netop vores mangel)er det eneste vi finder os selv - i tomheden, der er ikke andet at finde. Mennetop opfindsomheden, at vi alligevel finder noget, giver løgnen en slagsselvstændig eksistens, den er ikke i sig selv en mangel, løgnen findes!

Resten afdigtet vil jeg ikke skrive om så grundigt, det lyder

Tilstå ellerbliv dømt ud fra dit rindende

spejlsfrådsende fald ansigter

vaskes ned ogfødes

på nyrodlængder

væk

- - -

Vi erlykkedes i at kradse spejle

i sænk vi harskabt bobler af splint

kom dervedselv over vores bærende

evne fra enkosmisk forelskelses

Vi gårumætteligt og umærkeligt over i døden

i live

med enlydløst stiftet brand under vores søvn

Jeg læserslutningen som en uhyggelig dom (en slags forbandelse nærmest) - om at jamenjeg kan sgu ikke forklare det, men hvis vi (jeg ved ikke hvem vi er her) bliverved med at tro at vi kan udfylde manglerne bliver vi sovende og døde medmanglerne i brand under os. I stedet for at de er fængslet i sætningerne. Påden måde bliver det nærmest en slags omvendt opbyggelighed: Sætningerne rummerkun vores mangler, men netop deri ligger deres funktion (dejligt opbyggeligtord) - at de holder dem i hånden for os for en tid.

Det blev lidtlangt. Jeg ville bare have citeret for dig.

Jeg er stadigpå Fyn, har ikke gidet tage hjem i dag. Blev nødt til at lave en aftale om atmødes med U. i morgen eftermiddag for at have en chance for at komme afstedi morgen. Jeg gider ikke tilbage.

Jeg skrev tilTore. Det var godt, du sagde jeg skulle, jeg havde ikke selv fundet på det. Hanskrev at det var godt, han var glad for mailen osv. Jeg afleverer ikke denopgave.

Jeg blevinviteret i dag til at deltage i et TV-program der hedder tekst-tv. Til atdiskutere Forbandede ungdom sammen med tre andre, Klaus Lynggaard, ClausHandberg og Jonas Bengtson (mænd! har patent på at være problematisk unge!),tror jeg nok. Jeg er lidt nervøs for det, jeg er bange for at det skal endeligesom med det der nuskaldetblivesavligt-ting på teatret. Det var NannaMogensen, jeg talte med, hende der også laver Litteratur på P1 sammen med KlausRothstein. Og det er bare ret forfærdeligt, og de har netop nogle gangeindtaget sådan en meget provokerende naiv tone - jeg tror ikke jeg forstår det,nej puuuh ha, det forstår jeg ikke Peter Laugesen, kan du ikke lige læse førstelinie fra din Finnegans Wake oversættelse op for femte gang?

Min far er selvfølgelighelt oppe at køre. Og jeg er selvfølgelig også glad for at de har spurgt mig(og jeg var blevet forsmået hvis de havde spurgt nogen andre, O., O.,M., S., nej egentlig ikke S.), men jeg frygter lidt at blive enhund i deres latterlige spil kegler. Måske bliver det fint nok.

Ud over detsker her ikke så meget. Jeg læser lidt, spiller lidt computer, husker at lavemine rygøvelser. Når du bliver phd og jeg får mine uopbrugelige 8.000 kr forden første bog, skal det være sådan.

Jeg glædermig rigtig meget til at se dig igen. Der er på en måde ikke så længe til.

dagbogsnotat

2011-12-30T16:19:00.000+01:00

30. december 2011

Sent hjem i går aftes, gik på først City-puppen og bagefter Kontoretsammen med S. På Kontoret mødte vi Kartoffelavler P. Ilum, han snakkede meget om sine kartofler, men mest om den respekt der stod om ham, nårhan kom på værtshuset den ene, de to-tre-fire gange i kvartalet han nu komforbi. Folk kunne godt lide ham, sagde han. De ville gerne komme og snakke ogde vidste jo også hvem han var, ude fra byen. Han havde tre store grossister påKøbenhavns grønttorv, og en gammel slægt, Ilum-slægten. Den ene del var med etl, det var hans del, den anden var med to l’er, det var den anden del, somhavde Illum i København. I ursuppen havde grenene været én gren, de havde boetpå en lille ø ude i Lillebælt, hvor der kun havde været to gårde, deres gårde.Men der var opstået et fjendskab mellem familierne, og den ene familie havdeforladt øen, var flyttet til Fyn, det var hans del, til området omkring Assens og Fåborg, hvor desiden har mangfoldiggjort sig – på nuværende tidspunkt findes der Ilum’er iStenstrup, Ringe, Ryslinge, Pederstrup, generelt på hele den sydvestlige del aføen. Den anden familie blev boende på øen i Lillebælt indtil hårde tider tvangdem til at sælge hele øen til en sheik fra Arabien i 1913. Den anden gren af familienflyttede nu til Sjælland, hvor de stadig lever. Kartoffelavleren ville skillesnår han havde fået overstået sølvbrylluppet i februar. For mange gamle venner,som har holdt fester for én, man kan ikke brænde dem af nu. Men bagefter. Mankan ikke slæbe sådan en kone med rundt i Europa, når man skal studere historien,det var det han ville, kartoffelavleren, blive klogere på Danmarks og Europashistorie, han ville rejse til Prag, Budapest, Paris, Rom. Også den danskehistorie ville han studere. Han sagde mange gange, at man må kende sin fortidfor at kende sin fremtid, men indrømmede at beruselsen nok havde en ting ellerto at sige omkring gentagelsesfrekvensen af det udsagn. Han solgte aspargeskartofler, bagekartofler, kogekartofler, minikartofler. Jeg undrede migmest over én ting i forbindelse med hans fysiske fremtoning: han havde ettrimmet, gråt fuldskæg og dobbelthage. Han var så barberet således, at denførste hage var raget helt bar, men netop der hvor anden hage tog over begyndteskægget også igen. På den måde kom hagen til at virke som en lille, spids, barstump. Måske en forstørret bums eller en albuespids midt i ansigtet. Visnakkede om det morsomme i, når han tog telefonen ude på gården og præsenteredesig som kartoffelavler Sand. Det synes vi alle sammen var sjovt. Han menteforskellige ting om dansk politik, at politikkerne, hvad enten det varkommunal-, regional- eller folketingspolitikkere, at de ikke vidste en skid, ogdet havde han jo ret i. At det hele handlede om embedsmænd og spindoktorer, ogdet havde han jo også ret i. Han ville stille op til næste folketingsvalg, menmanglede et parti, han syntes, at alle partierne var åndsvage, og det havde handa ret i. Han håbede på at se os igen, når vi kom fra Kbh, sagde at han varkommet ned for at sige hej, fordi det er den slags man tænker over, fremførtehan, når man kommer til en ny by, et nyt værtshus, hvordan vil man blive tageti mod. Og han syntes, at vi var gode mennesker, han var glad for at have satsig ned til os, jeg var også glad for, at han var kommet ned til os, jeg kunnegodt lide ham. Han skaffede os også en ekstra øl efter sidste omgang, og så røghan mine cigaretter.

Et dagbogsnotat

2011-12-26T15:33:00.002+01:00

26. december 2011

Netop hjemvendt fra arbejde. Jeg var drevet ud til grænsen af Z. Hanvar støjende, ukoncentreret og frustreret hele dagen på nær få øjeblikke. Græd,trak mig det ene sted hen, så det andet, uden noget mål. Kunne kun få ro ganskefå minutter af gangen. Hele tiden de her lyde, uartikulerede lyde, som en nasalstønnen. Og savlet, hele tiden savl på hænderne og omkring munden. Måden hvorpåhans små fingre gnider sig spastisk mod hinanden fedtet ind i spyt. Det gjordemig rasende til sidst. Hele tiden hans hånd der forsøger at tage fat i min forat trække mig steder hen. Uden nogen grund. Blev ved med at give ham mad, følgeham i haven. Forsøger at opfylde hans ønsker, gætter på hvad han vil. Kun merelarm, mere gråd og klagende lyde. De sidste par timer nægtede jeg at tage ham ihånden, fjernede mine hænder. Sagde til ham, at jeg ikke gad holde ham ihånden. En autistisk, otte-årig dreng. Han kan ikke tale. Også hans skelendeøjne provokerede mig til sidst. Han tog alt sit tøj af, lagde sig og gned sig,onanerede, mod vores fælles sofa. Jeg gav ham en ny ble, underbukser og ent-shirt på. Tænkte, at han havde det for varmt. Lod ham gå uden bukser. Korttid efter kom jeg ned og han havde skidt i bleen. Jeg skifter ham, vasker storeklumper af lort væk, hele tiden mens jeg forsøger at sørge for at han stårstille, ikke træder i sit lort, ikke løber ud af badeværelset og sviner overdet hele. Giver ham en ny ble på, han vil ikke stå stille, vil ingenting. Tvingerham til at have underbukser og t-shirt på også. Når han tager det af,fastholder jeg ham i selv at tage det på igen, selvom det er svært for ham.Hver gang jeg forlader gangen og lukker lågen bag mig. Så kan jeg høre ham ståder med sine lyde. Kan høre, at han skubber til lågen, hiver frem og tilbage iden så det brager. Han kan godt åbne den hvis han vil, ellers var det ulovligtat lade ham være bag den uden en voksen. Han gør det bare ikke. På dettetidspunkt er jeg begyndt at skære tænder, når han ikke kigger. Det gør hanogså. Hele tiden kan jeg høre hans små tænder skære hårdt mod hinanden, givehøje knæk. Han har ikke ret mange tænder tilbage, for det er næsten umuligt atkomme til at børste dem. Jeg er også begyndt at visualisere for mig selv, atjeg tager hårdt fat i ham. Rusker ham. Jeg kan mærke raseriet i mig som omhimlen tømmer sig for vand. Jeg går ned til ham igen og sætter mig på en stol,han bliver ved med at forsøge at tage fat i min hånd, men jeg fjerner den hvergang. Forsøger at få ham op og sidde på mit skød. Til sidst sætter han sig op.Falder lidt til ro. Han gnider sine våde mod hinanden, begge hænder er søbetind, der drypper spyt ned på mine bukser, mine hænder. Han vil bestemme hvorjeg skal have mine hænder, vil have at de skal ligge på en bestemt måde på hansmave.

Pause

2011-10-18T16:02:00.001+02:00

Det her er dødt langsomt men uden tvivl. Den her form, de løsrevne citater, interessen for det umiddelbare, den helt klare, glimtende sætning, billede - interessen for vellyden måske, jeg kan ikke opretholde den mere. Et svagt og useriøst forsøg på at køre bloggen i en anden retning mislykkedes naturligvis. Jeg tror stadig på det umiddelbare, at vi kan nå det via skønheden og at skønheden er det eneste sted, vi kan undslippe samfundets logik. Bare ikke her, ikke lige nu. Pause.

2011-09-01T16:00:00.000+02:00

God Donna Wood-oplæsning i fredags, Martin Hall fortalte anekdoter, spillede montager der var fine og meget montageagtige. Han havde også en ven, der læste en af MHs tekster op, jeg kendte den ikke, men måske var den fra et af hans Consumer's guide to welfare-magasiner? Udover det læste Asger Schnack hele Johannes L. Madsens Nedspildt spruttende af syre op, og Peter-Clement Woetmann læste - også hele - Rasmus Hallings debutbog Skubber på luften som en fjer op. Man fornemmede en inspiration fra det den første til den sidste.
Martin Snoer Raaschou afspillede et radioprogram på tyve minutter om en fyr, der kunne høre 4 symfonier for sig på samme tid og følge med i dem. Forskellige taktarter, tempi, tonearter osv. Det var vildt (link anyone?). Det passede med det sidste indslag, som var en koroplæsning af Harald Voetmanns tekst De ydmyges kor, hvor koret til sidst læste i kanon og jeg næsten havde fornemmelsen af det her på den gode måde.
Vær med næste gang hvis du ikke allerede er med med.

Donna Wood

2011-08-25T16:25:00.000+02:00

Der er igen Donna Wood-oplæsning i morgen klokken 18. Det er på Toldbodgade 14, der er billig bar, tag mønter med.
OG:
Hvis du har lyst til at være med i et oplæsningskor, der skal læse en kort tekst op i morgen, så skriv her i kommentarfeltet. Du kan gemme dig i mængden og behøver således ikke være specielt vant til at læse op eller noget.

Reklame

2011-08-19T18:22:00.001+02:00

Her kan du downloade en gratis digtsamling.

Peter Waterhouse skriver Det andet kommer / af det ene, hver ting har siden haft / 1000 navne ...

O, jeg har ondt i hovedet og udenfor kører togene og bilerne forbi til lydene af sig selv. Arbejd, arbejd.

Nå

2011-08-15T12:01:00.004+02:00

Mit seneste link blev banlyst af ejeren eller hvad den der laver siden man linker til nu hedder. Så laver jeg bare nogle andre. Klik på billederne.

Piet Mondriaan

vvork.com

Billedet her hedder: The Wealth of Nations: an attempt to remove every copy from every Glasgow library"

Man kan også høre Radiohead eller læse det ongoing nr. 2 af errararea. Man kan læse numrene 1 her.

2011-07-31T13:26:00.001+02:00

"Vi må hver især kilde en fundamentalist, så den begynder at græde."

En af de temmelig få gode sætninger i Suzanne Brøggers Jeg har set den gamle verden forsvinde - hvor er mine øreringe? Mærkelig bog, der skøjter på overfladen det meste af tiden (pga brevgenren? og dens foreslag om korte tekststykker?) og hele tiden springer videre, når man tror teksten er ved at komme igang. Så vender den godt nok tilbage til nogle af pointerne, men det er netop det, den gør, vender tilbage til de samme pointer, som for at se om de stadig er der. Og det er de. Den fiktionsover- eller underbygning, som titlens anden del henviser til, har jeg utroligt svært ved at se nogen grund til. Der tales især i begyndelsen og lidt igen i slutningen af bogen om nogle øreringe der er blevet væk, og så refererer fortælleren et par gange til, at hun jo gudskelov ikke er forfatter, men kun skribløse i den ydmyge brevgenre osv. Hvad er det for noget? Jeg synes det er koket og ligegyldigt. Og så i bogens allersidste afsnit, hvor SB (eller den postmoderne ironiske aristokratbrevskribløse) skriver om klimakrisen, finanskrisen, globalisering og kvindeundertrykkelse og ender i en form for halvvittighedsagtig jeg-har-set-et-offentligt-herretoilet-og-ved-nu-at-det-er-kvinderne-der-skal-styre-verdenagtig afskedssalut, som bare er så ... ærgerlig! altså, men til gengæld også ret symptomatisk for bogen som sådan.

2011-07-29T11:36:00.002+02:00

Næste Donna Wood (link til blog) er d. 26. august. Det er igen i Toldboldgade 14. Kom forbi, vi starter klokken 18, og der er en billig bar. Her har Peter-Clement Woetmann skrevet noget om sidste gang. Kom forbi, jeg lover fantastiske oplæsere, og der er mindst én af dem, du ikke kender. Du kan se mere og melde dig til her, hvis du er på facebook.

Kom, kom

2011-06-09T10:21:00.000+02:00

Oplæsning i aften på Toldbodgade 14 i indre København.

2011-05-21T13:00:00.000+02:00

Tiden var gjennomhullet, dens vegger gikk seg vill mellom mine innvoller og fikk med til å kaste opp. Jeg hadde ikke lenger noen historie eller nåtid.

Jeg er solens søvnløshet, åpningen, synden og handlingen.

Vent på meg, skyernes rytter. Mine ting er på ville veier, og solen hamrer mot mine lemmer. Jeg er den som bor i avstanden og salmene. Jeg er grenen som søker ly. Lytt: Hører du denne høylytte gråten i verdens indre?

Jeg lytter til dødens stemme mellom mine tynker.

Vi snakket i villelse.

Jeg snakket i villelse for å dø bedre, valgte ut brysterne blant mine tradisjoner.

Fra Adonis: Dette er mitt navn. Citeret fra den norske antologi Verdens finnes ikke på kartet, som indeholder oversættelser af 34 digtere fra en masse forskellige lande. Mange af dem har jeg aldrig hørt om, og bogen er et fantastisk kalejjdoskopvindue. Udover oversættelser (hver digter får ca mellem ti og femten sider, hvilket måske er lige i underkanten, men på den anden side er det forudsætningen for at have så stor spredning) er der også til hver digter en lille biografi, der oftest både er litterært- og privatbiografisk, hvilket fungerer enormt godt. Nok især fordi en del af digterne skriver om konkrete politiske problemstillinger, og i de tilfælde er det meget rart lige at få genopfrisket hvordan det nu lige var det var med Syriens forhold til Islam i tresserne. Jeg kan kun anbefale at man anskaffer sig den fx her.

2011-05-11T12:13:00.002+02:00

Vildt nok billede:

Himlen er som et sønderflænget telt tilhørende et fattigt cirkus i en lille fisker-by / i Flanderen

2011-05-09T13:11:00.000+02:00

Fra Didi Mortensens digtsamling Lysets hastighed er ens for alle:

Hej ænder, lyser jeres øjne anderledes op,

er I ensomme dyr?

Kom alle, åens rejse styrer, er alt i orden far?,

skændes I og gøgler?

2011-05-05T11:12:00.002+02:00

Bliv blind allerede i dag:
også evigheden er fuld af øjne -

Celan

Jeg fik sådan en her mail

2011-04-18T11:54:00.001+02:00

Hej Daniel

LiteraturHaus i Møllegade er endnu en gang vært for Copenhagen International Poetry Festival 2011, som løber af stablen den 28/4-30/4.

Jeg ville i den forbindelse høre, om du ville have lyst til at sprede ordet på din blog?

Vi håber selvfølgelig også at se dig til arrangementet.

Jeg har vedlagt en pressemeddelelse for yderlige information.

Bedste hilsener
Camilla Zuleger
PR-ansvarlig, LiteraturHaus

Pressemeddelelse

Digtere fra hele verden samles i København

28.-30. april 2011

Copenhagen International Poetry Festival 2011

Upcoming kunstnere og etablerede navne mødes i poetisk forening, når den årligt tilbagevendende poesifestival udfolder sig i Nørrebros gader. I tre dage vil du få rig mulighed for både at udvide din litterære horisont og nyde et gensyn med gamle kendinge.

Copenhagen International Poetry Festival 2011 byder på tre dage med poesi på dagsordenen. Literaturhaus og Nørrebros gader vil danne rammen om festivalen, hvor der vil være poetiske input fra en bred vifte af både danske og internationale digtere. Her vil du kunne opleve gadepoesien blomstre side om side med folkelige, veletablerede kunstnere.

Copenhagen International Poetry Festival 2011 præsenterer: Søren Ulrik Thomsen (DK), Dy Plambeck (DK), Christel Wiinblad (DK), Erik Scherz Andersen (DK), Olga Ravn (DK), Theresa Salomonsen (DK), Per Aage Brandt (DK), Lasse Söderberg (SE), Cia Rinne (SE), Caroline Bergvall (NO), Gerdur Kristny (IS), Frank Klötgen (DE), Raul Campoy (ES), Federico Leguizamón (AR), Lalo Barrubia (UY), Marco Pogacar (HR), Fadhil Al-Azzawi (IQ) og Touria Ikbal (MA).

www.poesifestival.dk

www.literaturhaus.dk

Facebook: Copenhagen International Poetry Festival 2011

SOLARIS KORRIGERT

2011-04-05T21:51:00.007+02:00

WAT vul aig bli
om du ku kreip fra
din vorld til uss?
SKEIMFULL, aig trur, ven
du kommen vid diner imago
ovfr oren tiim, tecn, airlife,
all diner apocalyptsen
----------------------skreik-
mare. OR din beauti draum! NE
wi er. NE diner ideo! DER
aig lefr, i 14.6, wi arbeiden
onli vid oren nanofingren,
dei er oren total novledg, wi arbeiden
so litl, 30 minutes a dag. AIG seer an
miner fingren, part af organic 14.6,
men veike, dei er som seagrass ...
SO ku aig begg din vorld
begynning, start uss
up igen? KU det!
--------SKEIMFULL aig er. SO
---------------wat
vul du bli
om wi ku kreip fra
uss til deg?

Det her er fra Øyvind Rimbereids sci-fi-digtsamling Solaris Korrigert, som jeg lige er stødt på. Den er skrevet i et kunstigt sprog, som Rimberied selv har konstrueret med grammatik, ordforråd og alting udfra en base af eksisterende sprog, som det burde være tydeligt.
Dette er det første digt, og jeg kan fortælle at 14.6 er rumskibet, hvor vores jeg skriver og lever og kigger ned på sin gamle hjemby, Stavgersand, om hvilken han skriver:

SIDDY Stavgersand, siddy min,
exist nearli ne at all, mang
konklud naw. KAN henda den exist
onli som ein olda namn,
--------------som symbol an ein siddy?

Digtet (digtene?) er rimelig centrallyriske, men det giver en helt vild effekt, at man sidder og hakker og staver sig gennem sproget, det tilfører teksterne en enorm ømhed. Desuden er det også en helt anden type centrallyrik end man ellers ser, fordi det faste jeg ikke er et jeg i teksten eller bag den eller hvad ved jeg - fordi sproget bogstavelig talt er unikt for dette jeg, bliver sproget på en måde det faste jeg. Hvad jeg har læst indtil videre er helt fantastisk. De små uddrag her yder slet ikke teksten retfærdighed, man får ikke mulighed for at læse sig ind på sproget, se det blive skabt, I skal læse det selv.

2011-04-03T23:03:00.000+02:00

THE SUMMER TALE (DEUS HIC, 1)

Rome is the hem home of ice cream
and for generations, burgeys and pilgrims ylyk,
this glade folk, in joye and blisse at mete,
have forsaken dessert at the Inn
for the simple plesance
af sitting outside with a takeaway cone.
The last Papa Pope Johannes Paulus Tweye,
a preest holy and gay,
used to have tubs of hos favourite flavour, marron glacé,
delivered to his summer residence.
Thanked be God, in wele and habudaunce!

But if his successor, Pope Benedict XVI,
wants to see how polish ice cream compares
...

osv. Fra Caroline Bergvalls Meddle English. Den ser rigtigt spændende ud.

2011-03-17T10:45:00.001+01:00

Rumi skriver:

Vid at det første spejlbillede kun er efterligning,
kun ved gentagelse bliver det til virkelighed.

2011-02-06T10:52:00.000+01:00

Om en poetik hvor det er (i hvert fald) et (del)mål i sig selv at producere store mængder af skrift, og måske endda skrift der er ulæselig i et vist omfang, kan man, for så vidt poetikken giver sig ud for at være kritisk, sige at konsekvensen må være at teksten bliver en mimisk skrækmaske af ”informationssamfundet”s kritikløse produktion af tegn, eller man kan sige at det er meningsløst fordi det er endnu et eksempel på at systemet hvad det så end skal betyde har internaliseret et oprør der var rettet imod det (i og med poetik-kategoriseringen og italesættelsen af denne som ”kritisk”). Ophobningen af skrift kan også indeholde en form for antikapitalistisk gestus, hvis mængden af skrift er stor nok, fordi det umuliggør en vareliggørelse af skriften (måske rettere: værket). Denne strategi imødegås dog straks af litteraturens professionelle via pædagogisering: de fortæller os, at det i de tilfælde ikke er en nødvendighed at læse værkerne, at man kan nøjes med et udsnit og en kort redegørelse for hvilke implikationer denne skriftophobningsstrategi fører med sig – nemlig at værket modsætter sig en vareliggørelsen. Angrebet bliver annulleret fordi det bliver sagt højt.

2011-01-27T22:46:00.000+01:00

"Dumheden er aldrig stum eller blind. Dette gælder i en sådan grad, at problemet ikke længere er at få folk til at udtrykke sig, men tværtimod at give dem frirum af ensomhed og stilhed, så de igen vil kunne få noget at sige. Undertrykkelsens kræfter forhindrer ikke mennesker i at udtrykke sig, de tvinger dem tværtimod til at gøre det."

2011-01-25T14:58:00.000+01:00

Et totalt ufinansieret bogindkøbsraid inden for de sidste par dage har tilføjet min bogsamling disse titler:

Inger Christensen: Azorno
Inger Christensen: Det malede værelse
Per Højholt: Blindgyder - Lynmuseet, Salamanderen, Hundekunstneren
Sigmund Freud: Drømmetydning I & II
Sigmund Freud: Psykoanalyse
Gunnar Björling: Så fjärran skäller . Urval 1922-1951 (førsteudgave, nummereret og signeret (fetishisme af værste skuffe))
Jens Baggesen: Labyrinten
Gilles Deleuze: Forhandlinger

2011-01-24T20:46:00.002+01:00

"Min komplekse litteratur er udstyret med et patriarkalsk blik og kigger vurderende på læserens kneppeværdi."

2011-01-13T13:14:00.000+01:00

Hej Daniel og Stine

Håber det stadig går godt. Far laver mad, så jeg kan lige skrive lidt. Køkkenet blev endelig færdig i dag så nu behøver vi ikke tænke mere på det. Der er en der har fortalt mig at Budapest engang var to byer og nu er det sådan at den ene del er meget dyrere at købe mad og gå ud at spise i end den anden. jeg ved jo heller ikke om I bor i Buda eller Pest. Jeg kan ikke huske hvem der sagde det og måske er det også noget sludder.

Mor

2011-01-12T17:17:00.000+01:00

Anders Haahr Rasmussen blogger indtil på fredag fra Testrup, hvor de snart uddeler Montanas Littearturpris. Det bliver spændende at se hvem der får pengene og æren af at agere reklamestolpe for et par dage.

2011-01-10T14:59:00.001+01:00

Dexter Dalwood: Camp David

2010-12-22T19:04:00.000+01:00

"- Først er det enkelt nok, et ord gemmer sig i det ord der kommer før det, altså det antydes ligesom før det rigtigt er blevet nævnt... dernæst kommer det så småt frem og ændrer betydningen af det ord det gemte sig i, forstår De...? Det var fornemmelsen, men det bliver stærkere, for nu nævnes ordet helt og fuldt; det fremstår som mening, kunne man sige, hvorefter det modarbejder det ord det kom fra... det skaber sig som et barn for ens øjne så det bliver bemærket, så det forrige ord næsten glæder væk... Det forstår man godt, men nu bliver det ubegribeligt, for det stærke nye ord holder ikke på sin magt, men påkalder ligesom det ord det kom ud af... det antyder sin tilblivelse på en måde: hvorfor ved jeg ikke, men der er nu faktisk to ord i eet, ikke? Det bliver dobbelt. Til allersidst deler de sig igen, det første ord efterlades af det nye, som nu kan starte forfra med at gemme det næste i sig... ser De...? William drejede heftigt skruelåget frem og tilbage, næsten manisk, hans øjne var blanke, og Agincourt så bekymret på ham: - Nogle gange, hvis jeg må være så fri, er jeg bange for at De ikke er rigtig vel, Master, sagde han så, - bevægelser i et digt, javel... men al denne flytten frem og tilbage, jeg mener...

- Det er også ligegyldigt, sagde William. - Det er ligegyldigt, for det kan aldrig fastholdes... et sted stopper mekanismen, et sted slutter festen og man vågner med tømmermænd og knækket strudsefjer i knaphullet... Jeg ved ikke hvordan man skulle kunne blive der, men forstår De... så kan jeg jo ikke skrive digte, vel...?"

Brixvold: Romantik

2010-12-05T15:21:00.002+01:00

Vær lydløs. Digtet hører kun stilhed.

2010-11-26T18:20:00.003+01:00

Benjamin spørger: "Kunne man skabe en gribende film med byplanen over Paris som forlæg? Ud fra udviklingen af dens forskellige former, fremstillet i tidslig kronologi? Ud fra en fortættet fremstilling af en århundredelang bevægelse af gader, boulevarder, passager, pladser i løbet af en halv time?"

2010-11-26T14:34:00.001+01:00

Stevens siger i en tale om metaforen: "Hvis vi til vores overraskelse skulle møde en monsieur, der fortalte os, at han var af en anden verden, og hvis han faktisk havde alle indicier på guddommelighed - den lysende krop, glorien, de heraldiske stigmata - måtte vi anerkende, at han var hævet over naturens, men ikke over forestillingsevnens niveau. Hvis vi derfor også til vores overraskelse skulle møde en af disse tåber hvis ytringer er en så påfaldende del af radioverdenens folklore - ytringer der gøres uden brug af hverken tunge eller hjerne, men som sprøjtes ud nærmest som sprøjt fra små hvaler - måtte vi anerkende, at han befandt sig under naturens, men ikke under forestillingsevnens niveau."

2010-11-13T19:21:00.000+01:00

Mikkel Thykier styrer sin bobslæde ned gennem banen så let at mederne ikke efterlader det mindste spor i isen. "Det var mig der gjorde det," udtaler han bagefter til en gruppe uforstående reportere, "jeg havde intet med det at gøre."

2010-11-11T14:08:00.002+01:00

"Selv nådde jeg etter hvert en slags erkjennelse av at politikk ikke handlet om prioriteringer. Å være politisk var å involvere seg i omgivelsene, å utforske ens egne beveggrunner og muligheter. Men, når jeg skriver om dette kjenner også jeg frykten: Hva vet jeg om politikk? Det spørsmålet betyr tilsynelatende i dag: Hva vet jeg om økonomi? De av oss som ønsker en mer radikal dreining i politikken som føres, som ønsker å avskaffe markedsøkonomien og dens utbytting, som ønsker at menneskeverd skal være noe mer enn en parole og er villige til å ta konsekvensene av dette – du må endre ditt liv – vi skjelver i buksene når vi tenker på konsekvensene: Hva gjør vi om systemet kollapser, slik vi ønsker? Stopper brokkoliimporten? Vil vi begynne å sulte? Vannverket? Hva blir konsekvensene av våre ønsker? Vi skjelver i buksene. Det er derfor de fleste blir SV-velgere i stedet; der kan de ivareta sin radikale identitet uten å frykte for at det vil få konsekvenser - with great power comes great responsibility hevder Edderkoppmannens onkel. Noen andre styrer, og når man selv får styre, så styrer man etter deres prinsipper (jf. vår sosialistiske finansminister Kristin Halvorsen og hennes «Shop så det svir i lommeboka» under forrige finanskrise)."

POLITIKK POETIKK PRAKSIS

BLOGANMELDELSE

2010-11-08T18:04:00.000+01:00

Linda Ladegaard: vi taler om søjler af blomster i sale hvor teenag
En bekvem, lille blog, hvor en bekvemt lille bevidsthed kommer af med sine bekvemt små skriverier, der sjældent strækker sig over ret meget mere end hvad man kan nå at læse i de to minutter, man har til overs inden man skal noget andet. Så kan man ca. også tænke over teksterne i de to minutter det tager at læse dem - for de sløve er der måske derefter yderligere et par minutters tanker i dem. For jer andre er aktiviteten altså afsluttet, når aktiviteten er afsluttet og læsningen overstået, slut.
Den tilsyneladende ufuldendte titel skal jeg ikke kloge mig på, muligvis er det blot et udslag af bloghostens begrænsninger. Teksterne, der befolker bloggen, består mestendels af billedophobninger med en vis uforstålighed som bevidst eller ubevidst strategi, fx

"Manden går på får, han går på får. Kafka’s titting on his shoulder. Jeg ved ikke hvornår han ringede. Look at him, his a ass får. Hash får får. Henover vingen igen i fuld løb væk fra uhyggen på hjul der holder jul."

De seneste dage er der også kommet passager af reflekterende karakter, som fx

"Mennesket bliver først menneske, når det træder ind i fiktiviteten, i historien om sig selv. Det er det, der konstituerer mennesket, nogen siger, at mennesket er kendetegnet ved at være bevidst."

Altså intet nyt under solen der, så bloggen kan højst anbefales til at undersøge, hvad der sker i miljøet omkring den selvhøjtidelige "Forfatterskole", der jo som bekendt avler den ene sprogligt hyberbevidste gentagelse, og hvor LL formentlig ville passe fremragende ind. God læselyst.

2010-10-30T19:07:00.001+02:00

Og alle elsker lørdag formiddag, skriver Peter!

2010-10-14T17:56:00.001+02:00

2010-09-29T19:48:00.001+02:00

Han ønsker, at det poetiske ord ikke mere blot skal være som en højere, festligere grad af det forståelige sprog, men at det skal være en uopløselig dissonans i forhold til enhver norm overhovedet.

!!!

2010-09-19T18:00:00.000+02:00

PPP

2010-09-15T11:22:00.000+02:00

Some wanted to leave their body behind and couldn't-

som ønsket å legge sin kropp bak seg og kunne ikke

Some couldn't neither take it with them nor leave it behind-

som kunne verken ta den med seg eller legge den igjen

Some are laughed at some spat out some are dragged into the crowd-

som blir ledd av blir spyttet ut som blir trukket inn i mengden

Some bodies are forgotten in the language compounds-

Some immense pressure is applied on to the forgetting os the ecosystems som escape from-

Some bodies like languages simply dissapear-

noen kropper liksom språk blir simpelthen borte

Some or many are being dissapeared

noen eller mange er blitt borte

Some or many dissapear-

noen eller mange blir borte

Some or many that dissapeared arise in some or many of us-

noen eller mange som ble borte reiser seg i noen eller mange av oss

Some that arise in some of us arise in many of us-

noen som reiser seg i noen av oss reiser seg i mange av oss

...

Caroline Bergvall!

2010-09-08T20:56:00.002+02:00

Kom til reception for Forfatterskolens Afgangsantologi på lørdag kl. 15.00, Peder Skrams gade 2A. Det er gratis, og antologien er virkelig god. Alle syv afgående elever, Olga Ravn, Theresa Salomonsen, Simon Bjørkman, Morten Chemnitz, Ditte-Isabel Michelsen, Josefine Klougart, Stine Pilgaard og Jonas Rolsted læser op af deres bidrag.

2010-09-02T13:02:00.002+02:00

|!|!|

2010-08-22T14:50:00.000+02:00

Jeg vil anbefale Amalie Smiths enormt gode De næste 5000 dage, som jeg netop har læst her til morgen, som jeg er svært begejstret for, som uden tvivl får mig til at gå en tur i indre by i dag.

2010-08-03T10:18:00.000+02:00

"I passage des Beresinas kendte alle hinanden fra butik til butik som i en veritabel lille provins der i årevis havde ligget klemt inde mellem to gader i Paris, det vil sige at man menneskekærligt udspionerede og bagtalte hinanden til vanvid."

Céline: Rejse til nattens ende.

2010-08-03T10:15:00.000+02:00

"Jeg vædder på at om ti tusind år vil denne krig, hvor bemærkelsesværdig den end forekommer os at være på nuværende tidspunkt, være totalt glemt ... Til nød vil et dusin lærde mundhugges hist og her over den og angående datoerne for de vigtigste slagterier som karakteriserer den ... Det er alt hvad det indtil nu er lykkedes menneskene at finde af mindeværdigt om hinanden på nogle århundreders, nogle års og selv på nogle timers afstand ... Jeg tror ikke på fremtiden, Lola ..."

Fra Céline: Rejse til nattens ende

2010-07-30T12:10:00.000+02:00

Farvede hatte

Farvede hatte er nødvendige for at vise at krøller bæres ved mangedobling af tomme rum, dette gør forskellen mellem enkelte linjer og brede maver, den mindste ting betyder en lille blomst og en stor forsinkelse en stor forsinkelse der gør flere sygeplejersker end små kvinder virkelig små kvinder. Så rent er lys at næsten det hele viser perler og små veje. En stor hat er høj og mig og al flødesovs hel.

Kylling

Pyl pyl kald så, pyl pyl pylling, pylling med en kylling. Pylling så en ekstra pind, pyl den ind.

Begge fra Gertrude Stein: Ømme dupper.

2010-07-21T16:40:00.003+02:00

tusmørke

kom hjem---en aften

og min far lå død---på dørtrinnet

- her sker mærkelige ting---tænkte jeg

vadede over min far---gik indenfor

og min mor---lå død i køkkenet

gaskomfuret---var tændt

slukkede for det---smagte på gryderetten

- blir det ved

må min storebror---også være død

minsandten---han lå død i badekarret

naboens barn ved siden af---græder og skaber sig

nudelsælgerens håndbremser---på cyklen hviner

det er almindelig---skumring

som om i morgen---er ubrugelig

Hellere være jomfru end

Jeg bliver til cembalo

og venter hele natten

på Mozart selvfølgelig

tolv år som altid før

sig mig har du det ikk' sådan nogen gange

at du ikk' ka' sove?

Et digt og et udklip af et fra Besat af æbler og andre digte.

Oplysning

2010-06-15T13:27:00.006+02:00

Imorgen fra klokken 14 skriver Rasmus Halling Nielsen og undertegnede tolv timer i træk på DET VAR DET DET VAR HVIS DET VAR DET. Kig forbi, læg en kommentar eller hvad man måtte have lyst til.
Teksterne bliver naturligvis liggende på bloggen, så fortvivl ikke, hvis vi allerede er færdige netop nu, da du læser dette.

2010-06-12T10:12:00.001+02:00

assosiasjonerne!

2010-06-10T12:23:00.002+02:00

2010-06-03T17:12:00.003+02:00

Hjælp mig!

Tøm din boghandel

for lim og tape.

Jeg vil så gerne,

så gerne hænge sammen!

2010-05-31T22:22:00.001+02:00

"I say that Hitler ought to have the peace prize, because he is removing all the elements of contest and of struggle from Germany. By driving out the Jews and the democratic and Left element, he is driving out everything that conduces to activity. That means peace ... By suppressing Jews ... he was ending struggle in Germany"

Gertrude Stein, New York Times Magazine, 6. maj 1934

2010-05-26T20:44:00.004+02:00

"På snantoriet Kierling i nærheden af Klosterneuburg ved Wien døde i forgårs dr. Franz Kafka, en tysk forfatter som levede i Prag."

Skrev Milena Jesenská den 6. juni 1924 i dagbladet Národní Listy.

2010-05-26T20:38:00.003+02:00

Fordi forårets tekst bærer præg af antydninger, ellipser, linjer prikket på et tomt himmelblå, og fordi mellemrummene mellem stavelserne er udfyldt af fugles pjankede gisninger og formodninger, vil min historie, ligesom den tekst, følge mange forskellige spor og tegnsætningen bestå af forårskåde tankestreger, suk og prikker.

De nye fluer!

2010-05-23T18:26:00.001+02:00

De nye fluer

er uvidende.

De kender ikke

sprøjten,

smækkeren

og det klæbende papir.

De ved dårligt nok

at de leder

efter lort og sukker.

2010-05-17T13:14:00.000+02:00

2010-05-13T22:32:00.004+02:00

"Stor Kunst" beviser at mænd er kvinder overlegne, at mænd er kvinder, i og med at næsten alt, hvad der rubriceres som "Stor Kunst" - noget, som antifeministerne elsker at minde os om - er skabt af mænd. Vi ved, at "Stor Kunst" er stor, fordi mandlige autoriteter har fortalt os det, og kan ikke påstå andet, da kun personer med en enestående sensibilitet, der langt overgår vores, kan opfange og værdsætte storheden i "Stor Kunst". Og beviset på deres overlegne sensibilitet er, at de værdsætter det sentimentale bræk, de værdsætter.

SCUM-manifestet. Solanas.

2010-05-13T21:10:00.004+02:00

Ingen egentlig social revolution kan gennemføres af mænd, idet manden i toppen ønsker at fastholde status quo, og alle mændene på bunden drømmer om at være ham i toppen. Den mandlige "oprører" er en vittighed. Dette er mandens "samfund", skabt af ham for at tilfredsstille hans behov. Han er aldrig tilfredsstillet, da han ikke ejer evnen til at blive tilfredsstillet. Det, som den mandlige "oprører" gør oprør imod, er i virkeligheden det at være mand. Manden forandrer sig kun, hvis han tvinges til det af teknologien, hvis han ikke har noget valg, hvis "samfundet" når til det stadie, hvor han må ændre sig eller dø. Vi er nået til det stadie nu: Hvis kvinder ikke får røven i omdrejninger i en vis fart, vil vi alle dø.

SCUM-manifestet. Solanas.

2010-05-10T17:37:00.004+02:00

En eller anden linkede på et tidspunk til en eller anden anden, en svensker vistnok, som lavede en slags regnskab over det forskud, han havde fået for sin bog - som for at se, hvor længe han kunne leve af det, han nedskrev hver dag alle sine udgifter og trak dem fra forskudsbeløbet, som så vidt jeg husker var 50.000 svkr. (!).

Nu kan jeg ikke finde den blog, kan nogen hjælpe?

To andre udsagn

2010-05-01T17:01:00.002+02:00

Jedes Werk lebt von der Leidenschaft, es selbst zu sein.

Karlheinz Stierle

Man kan imidlertid også forestille sig en kritik af hermeneutikkens insisteren på at forstå. I det øjeblik forståelse mellem modsætninger er opnået, er der ingen grund til at fortsætte kommunikationen, som dermed automatisk ophører. Som modsætning hertil fremhæver semiotikkens sprogopfattelse selve forskellen som betingelsen, for at betydning kan opstå. I sin yderste konsekvens betyder viljen til at forstå opløsningen af mulighed for at betydning kan dannes.

Marianne Ølholm, Uforståelighed som æstetisk strategi.

2010-04-29T11:57:00.003+02:00

Fantastisk

2010-04-28T18:31:00.001+02:00

RASMUS HALLING Stille Terror

2010-04-26T16:34:00.001+02:00

Kære Josefine, Theresa, Rasmus, Daniel, Stine, Olga

Den 5. maj på CphLitt: I skal læse kl. 22.30 i Huset i Magstræde sammen med Jens Smærup Sørensen.

I skal læse 8-10 min hver.

Kh Pablo

2010-04-19T21:26:00.001+02:00

To udsagn

2010-04-14T09:44:00.002+02:00

'Forfatter' som samfundsskikkelse er et misvisende begreb - ligesom 'helgen' eller 'shaman' ... Der findes mennesker, som udtrykker deres tanker i skrift. Hvorimod en person, som kan placeres i en adressebog under opslagsordet 'forfattere' - ligesom tandlæger eller radiomekanikere - ikke findes. Enhver, som i ordets samfundsmæssige betydning kalder sig 'forfatter', er mistænkelig.

[...]

Tilværelsens to enigmatiske øjeblikke: Når en ærefrygtindgydende, drabelig kraft begynder at virke i det befrugtede æg, livet - og det andet, når den samme kraft hører med at virke i cellerne, og en forfærdende drabelig kraft overtager arbejdet, døden. Det og kun det er virkeligheden. Alt andet er billig illusion og afskyeligt.

2010-04-11T16:35:00.000+02:00

Opgivende ser jeg på skyerne
De havde talt mine penge
Jeg havde forklaret jeg vil væk herfra

2010-04-08T21:20:00.003+02:00

Edderkop

Klækket i et æg

Edderkoppen kommer ikke ind i ægget igen.

2010-03-30T18:31:00.002+02:00

[...] der findes kun

et andet menneske

som er dig selv.

- Jonathan Sprangler i digtmonografien Honnecker

Saarikoski

2010-03-22T09:45:00.003+01:00

Jeg levede, arbejdede, jeg var

--------var et modstridende system

(...)

Det er allerede på vej

Vandet smagte af jord du skammede dig tydeligt vi er snart helt væk

Vi har det blot sjovt slår alle ting i stykker vejret er råkoldt

Hestens hale bundet i en knude han red fra sejr til sejr

Jeg ser hvad dit sind rummer hver dag er dig en byrde

Om natten fossens lyd i vores ører som en kogle trængte ind i dig

Hans læber dirrede da han talte

Revolutionen ført til ende vi er nu den kongelige familie i haven

(...)

Små sporvogne i røde æsker småfugle

På din gyldne tunge

(...)

Gran. Og birk.

Graner birke. Hvad findes mon derimellem, når

--------------------------det er efterår

---------------og vinter og forår og sommer og efterår.

(...)

Fortællingen skrider kun frem med møje,

som om jeg var omringet

i skoven hvor landevejen omringer mig

(...)

Skoven er så lille at man ikke kan gå vild,

når man går i ring ser man snart sin ryg igen.

Større er udsigten ikke.

2010-03-17T18:04:00.000+01:00

Alle tror

de lever

uden for

sig selv

2010-03-12T22:21:00.001+01:00

Vi røg så meget under træerne

At mandlerne lugter af tobak

2010-03-05T23:42:00.003+01:00

Fugle er mulige. Tiden er sandsynlig.

--------------Og ens tale er lidt søvndrukken; kraveben,

hænders berøring. Og åndedrættets langtrukne øjeblik,

hvor der ikke findes "tilbage", eller "påny",

---------------------men kun denne dag.

2010-02-17T15:10:00.002+01:00

Vinteren 1978-79 blev meget streng

Specialsnerydningsmaskiner ankom fra Norge

Som var betænkelig ved at dets nabonatoallierede

Var lammet under sne og is som i Svenskekrigenes tid

Men specialsnerydningsmaskinerne gik i stykker

Endelig er der da noget de ikke kan sagde min datter

Jeg forstår den reaktion skønt min egen var anderledes

En vag men real forståelse af at i polarlande

Kan mennesker blive besat af snekuller

Da sneen endelig tøede gik det op for mig

At i to måneder havde jeg ikke set jord og græs

Derpå blev sommeren 1979 meget kold

Så kold at man begyndte at tænke på spraydåser

Og ozonlag osv men meteorologerne kunne melde

Om en endnu koldere sommer ved århundredeskiftet

Længe før spraydåsernes tid

Fra Svend Johansen, Tilstand.

2010-02-13T16:59:00.004+01:00

FREDERIK --- Dit ansigt giver mig lyst til. Eller behov for. Behov for og lyst til at tage skønheden på mig.

Hvad er et kys andet end at ånde med en andens mund?

Du er min mulighed for at opleve, hvordan det er at være inde i dig.

2010-02-04T19:03:00.003+01:00

Er jeg ikke i stand til at sige med Per Wästberg: Verden er et andet menneske?

2010-01-24T13:12:00.000+01:00

og stilheden

har døre allevegne.

2010-01-07T00:09:00.002+01:00

regler for kunst

kunsten skal ikke betyde noget
kunsten skal fortælle om virkeligheden
kunsten skal fortælle om samfundet
kunsten skal fortælle om sindets tilstande
kunsten skal være symbolsk
kunsten skal være eksperimenterende
kunsten skal give svar
kunsten skal kunne forstås umiddelbart
kunsten skal være stemningsfuld
kunsten skal skabe eftertanker
kunsten skal være uden overflødige elementer
kunsten skal være kritisk
kunsten skal være søgende
kunsten skal være åben for fortolkning
kunsten skal være æstetisk
kunsten skal komme fra underbevidstheden
kunsten skal være ufarlig

er kunsten ikke dette på en gang er den ikke kunst

Fra Eli I. Lunds jeg vil have sex med en kvinde fra fremtiden.

2010-01-06T23:41:00.001+01:00

Hvem kan sove i Berlin?

2010-01-04T17:01:00.002+01:00

"What does 'lordebeel' mean?" spørger han.

"Lortebil? It means fucking ass-car," siger Slaktus.

"Fucking anus-vehicle."

"I see," siger Taiwo og nikker med lukkede øjne på en måde som bevidner, at han virkelig forstår.

Fra Unfun af Abo Rasul

2010-01-02T03:27:00.001+01:00

Fra Wikipedia.orgs side om Danmark:

Popular meat dishes include pork steak with crispy skin, frikadeller (fried pork meatballs), "chopped beef" (fried lumps of coarsely chopped beef, looks just like frikadeller, but it is 100% pure beef), beef tenderloin, "million-beef" (coarsely chopped beef in gravy), karbonader/krebinetter (breaded and fried minced meat), all kinds of roast etc. Popular combined meat and starch dishes include Spaghetti alla Bolognese, hash etc.

2009-12-31T17:51:00.000+01:00

Beundring er for digtere og malkekøer.

Ben Horne.

2009-12-28T16:18:00.002+01:00

1-5, 6-10, 11-14 samlet her.

2009-12-27T14:52:00.002+01:00

Den, der skriver, opgiver sig selv. Kun skattevæsenet ville ikke anerkende, at forfatterens eksistens er en ren og skær påstand, altså fiktion og ikke skattepligtig.

Günter Grass i Når løget skrælles.

2009-12-24T16:46:00.000+01:00

11-14

2009-12-23T19:59:00.001+01:00

6-10

2009-12-22T16:34:00.000+01:00

1-5

2009-12-11T00:23:00.001+01:00

Jeg forløser æggets vinter

sneens køkken triller smil

så andres lagner er en gåde.

Fra Peter-Clement Woetmanns Heldigvis er skoven blevet væk.

2009-12-06T23:42:00.002+01:00

ÅBENHED.

I politisk og journalistisk sprog betyder dette ord: afsløring af enkeltindividernes liv for offentlighedens blik. Hvilket bringer os tilbage til André Breton og hans ønske om at leve i et glashus for alles øjne. Glashuset: en gammel utopi og samtidig et af de mest skrækindjagende aspekter ved det moderne liv. Regel: jo mere uigennemsigtige statens anliggender er, des mere gennemsigtige skal individets anliggender være; bureaukratiet er, skønt det repræsenterer et offentligt anliggende anonymt, hemmeligt, kodet, uforståeligt, mens privatmennesket tvinges til at afsløre sin helbredstilstand, sine økonomiske forhold og sin familiesituation, og hvis massemediernes dom kræver de, vil han ikke mere få et eneste øjeblik for sig selv, hverken i kærlighed, i sygdom eller i død. Ønsket om at krænke andres privatliv er en urgammel form for aggressivitet, der i dag er institutionaliseret (bureaukratiet med sine registre, pressen med sine reportere), moralsk retfærdiggjort (da retten til information er blevet den første blandt menneskets rettigheder) og poetiseret (af det smukke ord: åbenhed).

Kundera, fra teksten Femogtres ord, der er at finde essayet Romankunsten.

2009-12-05T15:13:00.002+01:00

Skodderne er jo slået op, og han løfter jalousiet lidt og ser ind. Han kommer til at smile ved tanken om ham, som har taget afsked med hende der. Måske han også bevæges af duggen. Han står og kikker lidt. Ved hovedpuden er en vifte af lilla papir på en magnoliatræramme foldet ud, og henne ved forhænget ligger en lille bunke let falmet blommerødt Michinoku papir. Han mærker, at der er nogen, og ser ud under sin klædning. Han har lænet sig op mod en stolpe ved dørtrinet og står og smiler. Skønt han ikke er en, hun behøver at skamme sig for, har hun ikke lyst til at lære ham nærmere at kende. Det irriterer hende at være blevet set.

"Et usædvanligt møde indbyder til en lang morgenslummer!" siger han og lader sig glide halvvejs ind bag jalousiet.

"Den, der må stå op før duggen, er blot misundelig," siger hun.

Deres samtale er ikke kedelig, men den er triviel at skrive ned. Med sin egen vifte rækker han ud efter den, der ligger ved hendes hovedpude. Hun synes, han kommer for nær, og med bankende hjerte trækker hun sig længere ind i værelset. Han tager viften og betragter den. "Hvor er du uvenlig," siger han halvt i spøg, halvt ærgerlig.

Fra Pudebogen af Sei Shoonagon

Maupassant

2009-11-26T10:57:00.003+01:00

Jeg læser nogle af Guy de Maupassants noveller for tiden, og de er på deres egen underlige måde ret fantastiske. Det er en samling (jeg har lidt svært ved at finde ud af, om det rent faktisk er en samling oprindeligt, eller om det er oversætterens sammensætning, men i hvert fald bærer bogen, det fysiske objekt, jeg sidder med, titlen Frøken Fifi og andre fortællinger) som hedder det jeg lige har skrevet i parentesen. Efter sigende skulle Maupassant komme af en rig familie, som simpelthen bestilte Flaubert til at være hans læremester. Flaubert var vist lidt i tvivl om sin elevs kunnen, men han blev jo betalt godt, så hvorfor stoppe.

Jeg skriver det her, fordi jeg har lyst til at fortælle om Maupassant, men har haft svært ved at finde citatværdige steder, som ikke ville blive for lange til bloggen.

2009-11-22T20:42:00.001+01:00

Jeg stirrer ind i græskarlyset

o at kunne sparke

til sit hoved.

Fra Simon Grotrians Svane tåre tåre le.

2009-11-17T21:05:00.003+01:00

Så er det klaret. Jeg har slukket cigaretten, og nu kan jeg slutte. Jeg vil gøre det med et citat af Juan Benet: "Den, der må ryge for at skrive, må enten gøre det som Bogart med røgen i øjnene (hvilket signalerer en rå stil), eller han må finde sig i, at askebægret æder næsten hele cigaretten."

--- ---- ---- ----

Han var moralist, men ikke af den slags, vi er vant til at trækkes med i vore dage. Chamfort var ingen hykler, han påstod ikke, at alle var rædselsfulde undtagen ham selv, tværtimod foragtede han også sig selv, når han så sig i spejlet: "Mennesket er et dumt bestie efter mig selv at dømme."

Begge fra Enrique Vila-Matas' Bartleby & Co.

Fluekunst

2009-11-14T17:02:00.002+01:00

2009-11-07T17:19:00.004+01:00

"Jeg glæder mig til vi alle bliver sterile og menneskeheden uddør."

Fra det aflagte manuskript X af Christen Lilje.

2009-11-07T16:46:00.004+01:00

Tirsdag d. 10 november læser jeg op sammen med en række andre elever fra forfatterskolen i forbindelse med København læser. Det er en marathonoplæsning, og vi starter kl. 20.

2009-11-07T00:19:00.003+01:00

"Hvis der var pornofrihed i æteren ville nogle TV-stationer have topløse nyhedsspeakere og døgnet rundt ville lækker erotisk fiktion af enhver art kunne zappes frem. Måske det ville mindske kvindens magt over mænd - mænd ville ofte have nedbragt deres sædblærespænding uden en partners hjælp og ville derfor være mindre sultne."

Af lange snørklede omveje er jeg her til aften endt her, hvor man kan læse en masse citater af en vis Bo Warming (som jeg før i aften aldrig havde hørt tale om). Skulle man som mig have perversioner i retning af at læse skingrende skøre argumentationskæder og lignende, kan man læse lidt mere her og her.

2009-11-05T00:30:00.002+01:00

(... ) på vore kontorer tager man for nemheds skyld, for at undgå unødig snak, ganske vist mod bestikkelser, men opnå noget ved det kan man ikke.

Fra Kafkas Slottet.

2009-10-24T14:08:00.002+02:00

- Det går igen i meget af, hvad du skriver og siger, at det handler om at finde nye måder at sige tingene på.

"Ja, for der er ikke så forfærdeligt mange ting at sige - måske en syv-otte stykker (...)

Interview med Peter Laugesen i Børn skal ikke lege under fuldmånen.

2009-10-24T04:39:00.001+02:00

Certain pages in Stepppenwolf, which I read early this morning, were a final impetus to take hashish.

Fra Walter Benjamins protokol fra d. 29. september 1928.

2009-10-21T17:48:00.000+02:00

Det er lige om lidt, kom!

2009-10-21T13:20:00.002+02:00

Kaffe. Jeg bilder mig ind at kaffens sorthed har noget at sige.
At kaffen ikke ville have den samme hypnotiserende effekt, hvis den var rød.
Rød kaffe. Rød kaffe. Dampende, rød kaffe som kogende blod. Som kogende flydende rejer.
Kafkas Slottet indbyder til at man drikker meget kaffe. Både fordi den er så kedelig og fordi stemningen er sort. Det er en dampende sort stemning.
Som skriver sig selv. Skriver jeg selv.
Kunne man forestille sig en kaffe, der ikke var dampende.
Kunne man forestille sig en kaffe, der ikke var dampende.
Kan du forestille dig en gaffa der ikke er hampende.
Klampende. Hvorfor muterer ordene helt automatisk, når man går i stå.
Ved hestene ikke at de lyser. Bagefter nyser hunden. Selvfølgelig. Sådan skriver man et digt, det er sådan man gør.
Kaffens damp er en særlig damp. Ikke den damp der stiger fra et atomkraftværk, eller måske netop den damp der stiger fra et atomkraftværk.
Det er som den damp, der stiger fra en virkelig gammel mose. Som er oversat af Villy Sørensen.