Jeg flakkede rundt på de små anstødsstene af barer i Istedgade. Jeg husker stadig den blå uniformsblazer, jeg danderede rundt med. Roen over mit eget rum, min egen scene kom fra hver tikroneseddel jeg fik smidt over en bar. Min ryg havde rettet sig fra en flitsbue til garderkonduite. Jeg gik og nynnede den gamle Kinks-sang "Lola" uden rigtig at spore ordenes dybde. Eminencen fra Hvidovre var faldet i snak med en stor smuk kvinde, der sagde at hun var tjener for herren, og derfor gerne ville give en god drink til en smuk lys ung dreng. Men det blev til flere, og pludselig sad vi i dybe tungekys, og syntes at verden var et inferno af farver. Om jeg dog ikke havde lyst til at se hendes lille lejlighed nogle gader borte. Vi gik hånd i hånd igennem København, kyssede i porte, og nu kunne jeg mærke gejsten i mine bukser vokse sig helt rendyrket. Vi kom op i lejligheden, ikke megen udenomsnak var der møbleret der. Kom så min dreng, og vis mor hvad du kan. Hun halvt lagde sig i siddestilling på sine alle fire, og trak sine store sorte trusser ned. Stik den så op min skat og vis nu at du er en rigtig mand. Hårene i røven blev synlige, og pludselig så jeg et par klunker falde vejen ned, som i en hallucination. Min pik fik på et sekund doktorsyge. Mit inferno af farver var gået helt galt af nogle små usete ukendte vink. Jeg kunne ikke sige noget, men tror aldrig jeg er kommet så hurtigt i et par bukser. Et enkelt mandigt opstik havde du sgu ikke taget skade af bambino. Men nu synes jeg at du skal tage hjem til der hvor smådrenge hører til, vrantede hun. Nu var tonen ikke bare en anden, den var ond og ydmygende. Tag du hjem til dine forstadsfisser og lev et liv uden himle. Kom så skrider vi, din tøsedreng.

Af F.P. Jacs fortælling om hvordan han blev forfatter.