"Sganarelle:
Å Himmel, hvad er det, jeg her må høre? Nu er de fuldkommen! Det eneste, De manglede, var at være hykler, og det er den største af alle bespottelser. Herre, et er mere ned jeg kan klare, og jeg kan ikke holde mig tilbage, men må tale. Gør med mig lige hvad de vil, slå mig, gennemprygl mig med stokke, slå mig ihjel, hvis De vil; jeg må bare lette mit hjerte og som Deres tro tjener sige, hvad jeg må sige. De skal vide, Monsieur, at krukken går så længe til vands, at den kommer hankeløs hjem; og som det så strålende siges af den der forfatter, som jeg ikke kender: mennesker er til i denne verden ligesom fuglen på grenen; grenen sidder fast på træet; den, der holder fast i træet, følger gode principper, gode principper er mere værd end fine ord; fine ord finder man ved hoffet; ved hoffet huserer de høviske hoffolk; de høviske hoffolk følger moden; moden kommer af fantasien; fantasien er en evne i sjælen; sjælen er det, der giver os livet; livet ender med døden; døden får os til at tænke på Himlen; Himlen er over jorden; jorden er ikke havet; havet er udsat for storme; storme truer skibene; skibene har brug for en god styrmand; en god styrmand er udstyret med forsigtighed; forsigtighed findes ikke hos de unge; de unge skal adlyde de gamle; de gamle elsker rigdom; rigdom gør folk rige; de rige er ikke fattige; de fattige lider nød; nød bryder alle love; den, der bryder alle love, lever som et vildt dyr; og som følge heraf bliver de dømt til helvede og alle dets djævle.
Don Juan:
Oh, smukke smukke ræsonnement!"

Uddrag af Molières Don Juan