09 februar 2009

Jeg dykkede. Jeg ville give Røde en forskrækkelse. Jeg ville hive ham i benene bagfra. Jeg fik fat i noget blødt. Det var en fed kvinderøv. Jeg kunne mærke at hun greb fat i mit hår og at hun hev mig op af vandet. Hun havde en blå badehætte på og remmen sad stramt om hendes hage, hvor den borede sig ind i hendes hud. Hun havde sølv på sine fortænder og hendes ånde lugtede af hvidløg.
”Perverse lille stodder! Tror han kan rage sig lidt gratis til, hva’?”
Jeg krabbede mig væk fra hende og trak mig baglæns tilbage. Mens jeg arbejdede mig væk, fulgte hun mig gennem vandet, hendes hængepatter skabte en flodbølge foran hende.
”Din lille beskidte skid. Så du vil sutte på mine patter? Du har en beskidt tankegang, hva’? Vil du æde lidt af mit lort? Hvad med noget af mit lort, dit lille skvat?”
Jeg trak mig baglæns ud mod det dybe vand. Jeg stod nu på mine tæer, stadig i retræte. Jeg slugte vand. Hun kom stadig mod mig, et slagskib af en kvinde. Jeg kunne ikke komme længere tilbage. Hun kom helt hen til mig. Hendes øjne var blege og blanke, der var ingen farve i dem. Jeg kunne mærke hendes krop røre min.
”Tag mig i kussen,” sagde hun. ”Jeg ved du gerne vil, så kom så, tag mig i kussen. Gør det, rør den!”
Hun ventede
”Hvis du ikke gør det, fortæller jeg livredderen, at du forulempede mig og så ryger du i brummen! Kom så, tag mig der.”
Jeg kunne ikke. Pludselig stak hun hånden under vandet og greb mig i de ædlere dele og hev til. Hun var lige ved at flå min tingest af. Jeg faldt baglæns ud i det dybe vand, sank, kæmpede, og kom op til overfladen. Jeg var et par meter fra hende og begyndte at svømme mod det lave vand.
”Jeg fortæller livredderen at du har forulempet mig!” hylede hun.
Så svømmede en mand ind mellem os. ”Den der lille skiderik!” råbte hun til manden og pegede på mig. ”Han tog mig i kussen!”
”Dame,” sagde manden, ”drengen troede sikkert at det var risten over afløbet.”
Jeg svømmede hen til Røde.
”Hvorfor gjorde du det?” spurgte Røde.
”Jeg ville bare mærke hvordan det føltes.”
”Hvordan føltes det så?”
Vi steg op af poolen, brusede os. Røde tog sin arm på og vi kom i tøjet. ”Gjorde du virkelig det?” spurgte han.
”En fyr må jo starte et sted.”

Fra Bukowskis Ham on rye

1 kommentar:

Unknown sagde ...

Yay! Fantastisk!

Det anede mig, du ville kunne lide Bukowski :)