Stativet er af tynde metalstænger, og det knirker når man trækker plastikkurvene ud. Metallet er omtrukket med et tyndt lag blå plastik, som der er kradset hul i flere steder. Kurvene indeholder cremer, bøger, papir, kuglepenne, piller og glæde. Manden i sengen overfor har sovet siden jeg kom, med jævne mellemrum hoster han eller klør sig i det grå skæg. Jeg læser i Hospitalsnoveller, som jeg fik af min datter da hun kørte mig herud. Egentlig kigger jeg mest på omslaget, for det hospitalslokale der er gengivet ligner slet ikke det, jeg ligger i. På billedet er væggene helt hvide og belagt med klinker, og en sygeplejerske støtter sig med sin venstre hånd på en seng, hvor lagnet har pletter af blod men ellers er kridhvidt. Hendes sygeplejerskekjole er knappet op til det sted, hvor man ikke ved om det er sensuelt, eller om det vil være chauvinistisk at tænke det. Hun har naturligvis et stetoskop om halsen og hendes lyse hår lægger sig ned foran skuldrene.