17 maj 2009

så nu kokser det hele
måske i et anblik
anlagt af anlægsgartnere
hundefrysende i overalls
og gummistøvler
som gnasker tobak
med tænder af brunt mug
du kan selv være mug
jeg klær mig ud
så du bedre kan
se mig i øjnene
har du tænkt på siger du
at hvis øjnene
er sjælens spejl
så er din sjæl
uendeligt fordoblet
evigt forsvindende
når du kigger mig
i øjnene.

Af langdigtet Les pieds sont toujours en attente af Rémy Arthur Honegger.

Ingen kommentarer: