07 juli 2009

(!!)

For broernes skyld

Jeg overvejede at bygge en by af den slags
hvor boulevarder løber ud i gader og veje der igen
løber ud i stier der til sidst bliver helt borte
i landet uden for byen. Og at fylde byen
med melankolske parker og sludrende springvand
hemmelighedsfulde porte og prætentiøse trapper
søjler med svungne frisurer og spir og tårne der prikker
til himlen og alskens krimskrams i jern og sten.
En by hvor der også er plads til kanaler og én
enkelt stor flod som de kan løbe til og fra og til sidst
ud i havet naturligvis. Og over kanalerne - broer.

- For broernes skyld
ville jeg bygge en by.


- For det forfængelige håbs skyld
at jeg en dag på en bro ville passere en anden
der distræt ville se mig an ...



Et for mig meget bemærkelsesværdigt uddrag af digtet For broernes skyld fra Adda Djørups Monseiurs monologer.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

:O