08 november 2010

BLOGANMELDELSE

Linda Ladegaard: vi taler om søjler af blomster i sale hvor teenag
En bekvem, lille blog, hvor en bekvemt lille bevidsthed kommer af med sine bekvemt små skriverier, der sjældent strækker sig over ret meget mere end hvad man kan nå at læse i de to minutter, man har til overs inden man skal noget andet. Så kan man ca. også tænke over teksterne i de to minutter det tager at læse dem - for de sløve er der måske derefter yderligere et par minutters tanker i dem. For jer andre er aktiviteten altså afsluttet, når aktiviteten er afsluttet og læsningen overstået, slut.
Den tilsyneladende ufuldendte titel skal jeg ikke kloge mig på, muligvis er det blot et udslag af bloghostens begrænsninger. Teksterne, der befolker bloggen, består mestendels af billedophobninger med en vis uforstålighed som bevidst eller ubevidst strategi, fx
"Manden går på får, han går på får. Kafka’s titting on his shoulder. Jeg ved ikke hvornår han ringede. Look at him, his a ass får. Hash får får. Henover vingen igen i fuld løb væk fra uhyggen på hjul der holder jul."
De seneste dage er der også kommet passager af reflekterende karakter, som fx
"Mennesket bliver først menneske, når det træder ind i fiktiviteten, i historien om sig selv. Det er det, der konstituerer mennesket, nogen siger, at mennesket er kendetegnet ved at være bevidst."
Altså intet nyt under solen der, så bloggen kan højst anbefales til at undersøge, hvad der sker i miljøet omkring den selvhøjtidelige "Forfatterskole", der jo som bekendt avler den ene sprogligt hyberbevidste gentagelse, og hvor LL formentlig ville passe fremragende ind. God læselyst.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Det lugter lidt af RHN. Det er i hvertfald både sjovt og godt. Tak for link.