Et dagbogsnotat

26. december 2011

Netop hjemvendt fra arbejde. Jeg var drevet ud til grænsen af Z. Han var støjende, ukoncentreret og frustreret hele dagen på nær få øjeblikke. Græd, trak mig det ene sted hen, så det andet, uden noget mål. Kunne kun få ro ganske få minutter af gangen. Hele tiden de her lyde, uartikulerede lyde, som en nasal stønnen. Og savlet, hele tiden savl på hænderne og omkring munden. Måden hvorpå hans små fingre gnider sig spastisk mod hinanden fedtet ind i spyt. Det gjorde mig rasende til sidst. Hele tiden hans hånd der forsøger at tage fat i min for at trække mig steder hen. Uden nogen grund. Blev ved med at give ham mad, følge ham i haven. Forsøger at opfylde hans ønsker, gætter på hvad han vil. Kun mere larm, mere gråd og klagende lyde. De sidste par timer nægtede jeg at tage ham i hånden, fjernede mine hænder. Sagde til ham, at jeg ikke gad holde ham i hånden. En autistisk, otte-årig dreng. Han kan ikke tale. Også hans skelende øjne provokerede mig til sidst. Han tog alt sit tøj af, lagde sig og gned sig, onanerede, mod vores fælles sofa. Jeg gav ham en ny ble, underbukser og en t-shirt på. Tænkte, at han havde det for varmt. Lod ham gå uden bukser. Kort tid efter kom jeg ned og han havde skidt i bleen. Jeg skifter ham, vasker store klumper af lort væk, hele tiden mens jeg forsøger at sørge for at han står stille, ikke træder i sit lort, ikke løber ud af badeværelset og sviner over det hele. Giver ham en ny ble på, han vil ikke stå stille, vil ingenting. Tvinger ham til at have underbukser og t-shirt på også. Når han tager det af, fastholder jeg ham i selv at tage det på igen, selvom det er svært for ham. Hver gang jeg forlader gangen og lukker lågen bag mig. Så kan jeg høre ham stå der med sine lyde. Kan høre, at han skubber til lågen, hiver frem og tilbage i den så det brager. Han kan godt åbne den hvis han vil, ellers var det ulovligt at lade ham være bag den uden en voksen. Han gør det bare ikke. På dette tidspunkt er jeg begyndt at skære tænder, når han ikke kigger. Det gør han også. Hele tiden kan jeg høre hans små tænder skære hårdt mod hinanden, give høje knæk. Han har ikke ret mange tænder tilbage, for det er næsten umuligt at komme til at børste dem. Jeg er også begyndt at visualisere for mig selv, at jeg tager hårdt fat i ham. Rusker ham. Jeg kan mærke raseriet i mig som om himlen tømmer sig for vand. Jeg går ned til ham igen og sætter mig på en stol, han bliver ved med at forsøge at tage fat i min hånd, men jeg fjerner den hver gang. Forsøger at få ham op og sidde på mit skød. Til sidst sætter han sig op. Falder lidt til ro. Han gnider sine våde mod hinanden, begge hænder er søbet ind, der drypper spyt ned på mine bukser, mine hænder. Han vil bestemme hvor jeg skal have mine hænder, vil have at de skal ligge på en bestemt måde på hans mave.