I virkeligheden, det generer jeg mig ikke for at sige, ville jeg uden tvivl have foretrukket at være kvinde. Ikke nødvendigvis en kvinde der levede og var aktiv i denne verden, en ægtefælde, en mor; nej en nøgen kvinde liggende på ryggen med spredte ben knust under vægten af en mand hun klamrer sig til og gennembores af, druknet i ham mens hun bliver det grænseløse hav han selv drukner sig i, vellyst uden ende og ligeledes uden begyndelse. Men sådan skulle det ikke være. I stedet blev jeg jurist, funktionær i sikkerhedstjenesten, SS-officer og endelig direktør for en kniplingefabrik. Trist, men sådan er det.

Af Jonathan Littells De Velvillige