Fantastisk
Viser opslag med etiketten Nice. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Nice. Vis alle opslag
29 april 2010
21 oktober 2009
15 oktober 2009
02 oktober 2009
munch-petersen
Jeg har netop afbrudt læsningen af gustaf munch-petersens vanvittige Mod jerusalem for at udbrede mig til jer (alle mine mange læsere) om hvor begejstret jeg er over at der findes et digt, der hedder preludium for antilopehornsfløjte. Jeg er MEGET begejstret.
I får også lige to snaser med på vejen.
hvorfor raaber jeg,
raaber jeg -
men hvor - ?
der findes intet øre
mægtigt at plukke
en hviskning
hel -.
kærligt at kræve
en sandhed
ren som himlens fod paa
virkelighedens nat -
OG
jeg har fundet,
at jeg intet er,
uden en stemme -
og at den ikke er min -
Fra henholdsvis sjælens sang og koldt, men rent der begge er fra samlingen mod jerusalem med den fantastiske undertitel kompositioner.
29 september 2009
31 januar 2009
"Hvad ryster du for, din lille bangebuks? Hvad tuder du for, dit smørehjerte? Hvem forfølger dig, hvem efterstræber dig, din forskræmte husmus? Eller hvad mangler du her, nødlidende midt i overfloden? Vandrer du måske barfodet rundt i de skythiske bjerge? Nej, du sidder på en planke som en ærkehertug og sejler ned ad en dejlig flods rolige vande, og snart er vi ude på det åbne hav. Men vi må allerede have sejlet mindst fem-seks hundrede mil. Hvis jeg havde et astrolabium ved hånden så jeg kunne måle stjernernes højde, ville jeg kunne fortælle dig hvor langt vi er rejst. Skønt jeg skulle tage meget fejl hvis vi ikke allerede har passeret eller meget snart passerer ækvator, som ligger midt mellem de to modstillede poler."
"Og når vi når til det der æg-et-eller-andet, hvor langt har vi så rejst?"
"Meget langt," svarede don Quijote. "For vores klode med dens oceaner og kontinenter måler tre hundrede tres grader efter Ptolemæus' kalkuleringer - han er den største kosmograf man kender - og når vi når ækvator, er vi halvvejs."
"Du milde," sagde Sancho, "det var minsandten en brandfarlig karl De tager som vidne på det De siger, med en klode der oser med tre hundrede tres grader og kalk og ler og komisk giraf."
[...]
Af Cervantes' Don Quijote.
"Og når vi når til det der æg-et-eller-andet, hvor langt har vi så rejst?"
"Meget langt," svarede don Quijote. "For vores klode med dens oceaner og kontinenter måler tre hundrede tres grader efter Ptolemæus' kalkuleringer - han er den største kosmograf man kender - og når vi når ækvator, er vi halvvejs."
"Du milde," sagde Sancho, "det var minsandten en brandfarlig karl De tager som vidne på det De siger, med en klode der oser med tre hundrede tres grader og kalk og ler og komisk giraf."
[...]
Af Cervantes' Don Quijote.
Abonner på:
Opslag (Atom)
