Viser opslag med etiketten Teori. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Teori. Vis alle opslag

01 maj 2010

To andre udsagn

Jedes Werk lebt von der Leidenschaft, es selbst zu sein.

Karlheinz Stierle

*

Man kan imidlertid også forestille sig en kritik af hermeneutikkens insisteren på at forstå. I det øjeblik forståelse mellem modsætninger er opnået, er der ingen grund til at fortsætte kommunikationen, som dermed automatisk ophører. Som modsætning hertil fremhæver semiotikkens sprogopfattelse selve forskellen som betingelsen, for at betydning kan opstå. I sin yderste konsekvens betyder viljen til at forstå opløsningen af mulighed for at betydning kan dannes.

Marianne Ølholm, Uforståelighed som æstetisk strategi.

12 maj 2009

"I dag er man enige om, at de poetiske billeder ikke er deskriptive, at de alene skal læses på niveauet for den verbale kæde, de udgør, i deres bogstavelighed altså, og ikke engang på deres henvisningsniveau. Det poetiske billede er en kombination af ord, ikke af ting, og det er nyttesløst, ja endog skadeligt, at oversætte denne kombination til sanselige termer."

"Det er det litterære sprogs paradoks - det er netop, når ordene er anvendt i overført betydning, vi skal tage dem bogstaveligt."


Begge fra Tzvetan Todorovs Den fantastiske litteratur.

27 december 2008

Fra og med det 19. århundrede blotlægger litteraturen atter sproget i dets væsen; men ikke sådan som det fremtrådte endnu ved renaissancens slutning. For nu findes ikke længere denne første, absolut oprindelige tale, ved hvilket diskursens uendelige bevægelse fandt sig funderet og begrænset; for fremtiden vil sproget vokse uden udgangspunkt, uden grænse og uden løfte. Det er vejen gennem dette udsigtsløse og fundamentale rum, som litteraturens tekst baner sig dag for dag.

Af Ordene og tingene af Michel Foucault.

13 december 2008

"Der er dem, som hævder, at ordet er måden at nå frem til verdens substans på, den endelige, unikke og absolutte substans. Snarere end at fremstille denne substans identificerer ordet sig med den (så at det bliver forkert blot at kalde ordet et middel til at opnå et mål): der findes ordet, som kun kender sig selv, og ingen anden viden er mulig. Der er andre, som betragter brugen af ordet som en uophørlig jagt på tingene, hvilket er at nærme sig, ikke deres substans, men deres uendelige forskellighed, at berøre deres uudgrundeligt mangeartede overflade."

Af Six Memos for the Next Millennium af Italo Calvino, her fra Realismens Metode af Frits Andersen

03 november 2008

"Derfor gennemspiller Defoes tekst på eksemplarisk vis den efterklassiske beskrivelses modsigelser: for at etablere den mimetiske kontrakt må forfatteren fylde sin tekst med fænomener, hvis rolle er at repræsentere 'verden', hvorved han samtidig indbygger en modstand mod tematik og mening, som dernæst bliver hans narratologiske problem. Hvis fænomenet 'mening' ikke er andet end dets blotte refereren til en ikketekstlig verden, hvordan da overhovedet fortælle?"

Uddrag af Oddyseus på discount, artikel af Peer E. Sørensen i Passage 9 1991

20 oktober 2008

Modsat Jacques le fataliste, hvor supplementsteknikken skaber en uigennemtrængelig betydning gennem i princippet uendelige serier af narrative tilføjelser, er effekten i Supplément en stadig tilnærmelse, svarende til det encyklopædiske og eksperimentelle princip, som Diderot også førte frem i andre sammenhænge.

Uddrag af 1700-tallets litterære kultur, s. 69-70