Tiden var gjennomhullet, dens vegger gikk seg vill mellom mine innvoller og fikk med til å kaste opp. Jeg hadde ikke lenger noen historie eller nåtid.

Jeg er solens søvnløshet, åpningen, synden og handlingen.

Vent på meg, skyernes rytter. Mine ting er på ville veier, og solen hamrer mot mine lemmer. Jeg er den som bor i avstanden og salmene. Jeg er grenen som søker ly. Lytt: Hører du denne høylytte gråten i verdens indre?

Jeg lytter til dødens stemme mellom mine tynker.

Vi snakket i villelse.

Jeg snakket i villelse for å dø bedre, valgte ut brysterne blant mine tradisjoner.

Fra Adonis: Dette er mitt navn. Citeret fra den norske antologi Verdens finnes ikke på kartet, som indeholder oversættelser af 34 digtere fra en masse forskellige lande. Mange af dem har jeg aldrig hørt om, og bogen er et fantastisk kalejjdoskopvindue. Udover oversættelser (hver digter får ca mellem ti og femten sider, hvilket måske er lige i underkanten, men på den anden side er det forudsætningen for at have så stor spredning) er der også til hver digter en lille biografi, der oftest både er litterært- og privatbiografisk, hvilket fungerer enormt godt. Nok især fordi en del af digterne skriver om konkrete politiske problemstillinger, og i de tilfælde er det meget rart lige at få genopfrisket hvordan det nu lige var det var med Syriens forhold til Islam i tresserne. Jeg kan kun anbefale at man anskaffer sig den fx her.

SOLARIS KORRIGERT

WAT vul aig bli
om du ku kreip fra
din vorld til uss?
SKEIMFULL, aig trur, ven
du kommen vid diner imago
ovfr oren tiim, tecn, airlife,
all diner apocalyptsen
----------------------skreik-
mare. OR din beauti draum! NE
wi er. NE diner ideo! DER
aig lefr, i 14.6, wi arbeiden
onli vid oren nanofingren,
dei er oren total novledg, wi arbeiden
so litl, 30 minutes a dag. AIG seer an
miner fingren, part af organic 14.6,
men veike, dei er som seagrass ...
SO ku aig begg din vorld
begynning, start uss
up igen? KU det!
--------SKEIMFULL aig er. SO
---------------wat
vul du bli
om wi ku kreip fra
uss til deg?



Det her er fra Øyvind Rimbereids sci-fi-digtsamling Solaris Korrigert, som jeg lige er stødt på. Den er skrevet i et kunstigt sprog, som Rimberied selv har konstrueret med grammatik, ordforråd og alting udfra en base af eksisterende sprog, som det burde være tydeligt.
Dette er det første digt, og jeg kan fortælle at 14.6 er rumskibet, hvor vores jeg skriver og lever og kigger ned på sin gamle hjemby, Stavgersand, om hvilken han skriver:

SIDDY Stavgersand, siddy min,
exist nearli ne at all, mang
konklud naw. KAN henda den exist
onli som ein olda namn,
--------------som symbol an ein siddy?

Digtet (digtene?) er rimelig centrallyriske, men det giver en helt vild effekt, at man sidder og hakker og staver sig gennem sproget, det tilfører teksterne en enorm ømhed. Desuden er det også en helt anden type centrallyrik end man ellers ser, fordi det faste jeg ikke er et jeg i teksten eller bag den eller hvad ved jeg - fordi sproget bogstavelig talt er unikt for dette jeg, bliver sproget på en måde det faste jeg. Hvad jeg har læst indtil videre er helt fantastisk. De små uddrag her yder slet ikke teksten retfærdighed, man får ikke mulighed for at læse sig ind på sproget, se det blive skabt, I skal læse det selv.

THE SUMMER TALE (DEUS HIC, 1)

Rome is the hem home of ice cream
and for generations, burgeys and pilgrims ylyk,
this glade folk, in joye and blisse at mete,
have forsaken dessert at the Inn
for the simple plesance
af sitting outside with a takeaway cone.
The last Papa Pope Johannes Paulus Tweye,
a preest holy and gay,
used to have tubs of hos favourite flavour, marron glacé,
delivered to his summer residence.
Thanked be God, in wele and habudaunce!

But if his successor, Pope Benedict XVI,
wants to see how polish ice cream compares
...


osv. Fra Caroline Bergvalls Meddle English. Den ser rigtigt spændende ud.

"- Først er det enkelt nok, et ord gemmer sig i det ord der kommer før det, altså det antydes ligesom før det rigtigt er blevet nævnt... dernæst kommer det så småt frem og ændrer betydningen af det ord det gemte sig i, forstår De...? Det var fornemmelsen, men det bliver stærkere, for nu nævnes ordet helt og fuldt; det fremstår som mening, kunne man sige, hvorefter det modarbejder det ord det kom fra... det skaber sig som et barn for ens øjne så det bliver bemærket, så det forrige ord næsten glæder væk... Det forstår man godt, men nu bliver det ubegribeligt, for det stærke nye ord holder ikke på sin magt, men påkalder ligesom det ord det kom ud af... det antyder sin tilblivelse på en måde: hvorfor ved jeg ikke, men der er nu faktisk to ord i eet, ikke? Det bliver dobbelt. Til allersidst deler de sig igen, det første ord efterlades af det nye, som nu kan starte forfra med at gemme det næste i sig... ser De...? William drejede heftigt skruelåget frem og tilbage, næsten manisk, hans øjne var blanke, og Agincourt så bekymret på ham: - Nogle gange, hvis jeg må være så fri, er jeg bange for at De ikke er rigtig vel, Master, sagde han så, - bevægelser i et digt, javel... men al denne flytten frem og tilbage, jeg mener...

- Det er også ligegyldigt, sagde William. - Det er ligegyldigt, for det kan aldrig fastholdes... et sted stopper mekanismen, et sted slutter festen og man vågner med tømmermænd og knækket strudsefjer i knaphullet... Jeg ved ikke hvordan man skulle kunne blive der, men forstår De... så kan jeg jo ikke skrive digte, vel...?"



Brixvold: Romantik

"Selv nådde jeg etter hvert en slags erkjennelse av at politikk ikke handlet om prioriteringer. Å være politisk var å involvere seg i omgivelsene, å utforske ens egne beveggrunner og muligheter. Men, når jeg skriver om dette kjenner også jeg frykten: Hva vet jeg om politikk? Det spørsmålet betyr tilsynelatende i dag: Hva vet jeg om økonomi? De av oss som ønsker en mer radikal dreining i politikken som føres, som ønsker å avskaffe markedsøkonomien og dens utbytting, som ønsker at menneskeverd skal være noe mer enn en parole og er villige til å ta konsekvensene av dette – du må endre ditt liv – vi skjelver i buksene når vi tenker på konsekvensene: Hva gjør vi om systemet kollapser, slik vi ønsker? Stopper brokkoliimporten? Vil vi begynne å sulte? Vannverket? Hva blir konsekvensene av våre ønsker? Vi skjelver i buksene. Det er derfor de fleste blir SV-velgere i stedet; der kan de ivareta sin radikale identitet uten å frykte for at det vil få konsekvenser - with great power comes great responsibility hevder Edderkoppmannens onkel. Noen andre styrer, og når man selv får styre, så styrer man etter deres prinsipper (jf. vår sosialistiske finansminister Kristin Halvorsen og hennes «Shop så det svir i lommeboka» under forrige finanskrise)."


POLITIKK POETIKK PRAKSIS

"I passage des Beresinas kendte alle hinanden  fra butik til butik som i en veritabel lille provins der i årevis havde ligget klemt inde mellem to gader i Paris, det vil sige at man menneskekærligt udspionerede og bagtalte hinanden til vanvid."

Céline: Rejse til nattens ende.

"Jeg vædder på at om ti tusind år vil denne krig, hvor bemærkelsesværdig den end forekommer os at være på nuværende tidspunkt, være totalt glemt ... Til nød vil et dusin lærde mundhugges hist og her over den og angående datoerne for de vigtigste slagterier som karakteriserer den ... Det er alt hvad det indtil nu er lykkedes menneskene at finde af mindeværdigt om hinanden på nogle århundreders, nogle års og selv på nogle timers afstand ... Jeg tror ikke på fremtiden, Lola ..."

Fra Céline: Rejse til nattens ende

Farvede hatte

Farvede hatte er nødvendige for at vise at krøller bæres ved mangedobling af tomme rum, dette gør forskellen mellem enkelte linjer og brede maver, den mindste ting betyder en lille blomst og en stor forsinkelse en stor forsinkelse der gør flere sygeplejersker end små kvinder virkelig små kvinder. Så rent er lys at næsten det hele viser perler og små veje. En stor hat er høj og mig og al flødesovs hel.

Kylling

Pyl pyl kald så, pyl pyl pylling, pylling med en kylling. Pylling så en ekstra pind, pyl den ind.



Begge fra Gertrude Stein: Ømme dupper.

tusmørke

kom hjem---en aften

og min far lå død---på dørtrinnet

- her sker mærkelige ting---tænkte jeg

vadede over min far---gik indenfor

og min mor---lå død i køkkenet

gaskomfuret---var tændt

slukkede for det---smagte på gryderetten

- blir det ved

må min storebror---også være død

minsandten---han lå død i badekarret

naboens barn ved siden af---græder og skaber sig

nudelsælgerens håndbremser---på cyklen hviner

det er almindelig---skumring

som om i morgen---er ubrugelig

*

Hellere være jomfru end

1.

Jeg bliver til cembalo

og venter hele natten

på Mozart selvfølgelig

tolv år som altid før

sig mig har du det ikk' sådan nogen gange

at du ikk' ka' sove?

Et digt og et udklip af et fra Besat af æbler og andre digte.

Fordi forårets tekst bærer præg af antydninger, ellipser, linjer prikket på et tomt himmelblå, og fordi mellemrummene mellem stavelserne er udfyldt af fugles pjankede gisninger og formodninger, vil min historie, ligesom den tekst, følge mange forskellige spor og tegnsætningen bestå af forårskåde tankestreger, suk og prikker.

"Stor Kunst" beviser at mænd er kvinder overlegne, at mænd er kvinder, i og med at næsten alt, hvad der rubriceres som "Stor Kunst" - noget, som antifeministerne elsker at minde os om - er skabt af mænd. Vi ved, at "Stor Kunst" er stor, fordi mandlige autoriteter har fortalt os det, og kan ikke påstå andet, da kun personer med en enestående sensibilitet, der langt overgår vores, kan opfange og værdsætte storheden i "Stor Kunst". Og beviset på deres overlegne sensibilitet er, at de værdsætter det sentimentale bræk, de værdsætter.

SCUM-manifestet. Solanas.

Ingen egentlig social revolution kan gennemføres af mænd, idet manden i toppen ønsker at fastholde status quo, og alle mændene på bunden drømmer om at være ham i toppen. Den mandlige "oprører" er en vittighed. Dette er mandens "samfund", skabt af ham for at tilfredsstille hans behov. Han er aldrig tilfredsstillet, da han ikke ejer evnen til at blive tilfredsstillet. Det, som den mandlige "oprører" gør oprør imod, er i virkeligheden det at være mand. Manden forandrer sig kun, hvis han tvinges til det af teknologien, hvis han ikke har noget valg, hvis "samfundet" når til det stadie, hvor han må ændre sig eller dø. Vi er nået til det stadie nu: Hvis kvinder ikke får røven i omdrejninger i en vis fart, vil vi alle dø.



SCUM-manifestet. Solanas.

To udsagn

'Forfatter' som samfundsskikkelse er et misvisende begreb - ligesom 'helgen' eller 'shaman' ... Der findes mennesker, som udtrykker deres tanker i skrift. Hvorimod en person, som kan placeres i en adressebog under opslagsordet 'forfattere' - ligesom tandlæger eller radiomekanikere - ikke findes. Enhver, som i ordets samfundsmæssige betydning kalder sig 'forfatter', er mistænkelig.

[...]

Tilværelsens to enigmatiske øjeblikke: Når en ærefrygtindgydende, drabelig kraft begynder at virke i det befrugtede æg, livet - og det andet, når den samme kraft hører med at virke i cellerne, og en forfærdende drabelig kraft overtager arbejdet, døden. Det og kun det er virkeligheden. Alt andet er billig illusion og afskyeligt.

Edderkop

Klækket i et æg

Edderkoppen kommer ikke ind i ægget igen.

"What does 'lordebeel' mean?" spørger han.

"Lortebil? It means fucking ass-car," siger Slaktus.

"Fucking anus-vehicle."

"I see," siger Taiwo og nikker med lukkede øjne på en måde som bevidner, at han virkelig forstår.

Fra Unfun af Abo Rasul

Så er det klaret. Jeg har slukket cigaretten, og nu kan jeg slutte. Jeg vil gøre det med et citat af Juan Benet: "Den, der må ryge for at skrive, må enten gøre det som Bogart med røgen i øjnene (hvilket signalerer en rå stil), eller han må finde sig i, at askebægret æder næsten hele cigaretten."

--- ---- ---- ----

Han var moralist, men ikke af den slags, vi er vant til at trækkes med i vore dage. Chamfort var ingen hykler, han påstod ikke, at alle var rædselsfulde undtagen ham selv, tværtimod foragtede han også sig selv, når han så sig i spejlet: "Mennesket er et dumt bestie efter mig selv at dømme."

Begge fra Enrique Vila-Matas' Bartleby & Co.

"Jeg glæder mig til vi alle bliver sterile og menneskeheden uddør."

Fra det aflagte manuskript X af Christen Lilje.

(... ) på vore kontorer tager man for nemheds skyld, for at undgå unødig snak, ganske vist mod bestikkelser, men opnå noget ved det kan man ikke.

Fra Kafkas Slottet.

Chantal forestiller sig hvordan Leroy ved de ophidsede studentermøder i 1968 på sin intelligente, logiske og tørre facon udmøntede de sentenser som den sunde fornuft måtte opgive enhver modstand overfor: borgerskabet har ikke ret til at leve; den kunst som arbejderklassen ikke forstår, må forsvinde; den videnskab som tjener borgerskabets interesser er værdiløs; de der underviser i den, skal smides ud fra universiteterne; der findes ingen frihed for frihedens fjender. Jo mere absurd den sætning var som han fremførte, jo mere stolt var han af den, for kun en meget høj intelligens er i stand til at bringe logisk mening i meningsløse tanker.

Fra Kunderas Identiteten.

Vi genså engang hinanden, han talte til mig om den døde lillebror. Han sagde: Hvilken gru, denne død, det er afskueligt, vores lillebror, vores lille Paulo.

Af vores slægtskab bliver dette billede tilbage: Det er et måltid i Sadec. Vi spiser alle tre ved spisestuebordet. De er sytten og atten. Min mor er der ikke. Han ser os spise lillebror og jeg, og så lægger han sin gaffel fra sig, han ser kun på min lillebror. Han ser på ham meget længe, og så pludselig siger han meget roligt et eller andet forfærdeligt til ham. Sætningen drejer sig om maden. Han siger til ham, at han skal passe på, at han ikke må spise så meget. Lillebror svarer ikke. Han fortsætter. Han gør opmærksom på, at de store kødstykker er til ham, det må han ikke glemme. Ellers ... siger han. Jeg spørger: Hvorfor til dig? Han siger: Fordi sådan er det. Jeg siger: Jeg ville ønske du døde. Jeg kan ikke spise mere. Heller ikke lillebror. Han venter på at lillebror vover et ord, et eneste ord, hans næver er knyttede under bordet, er allerede parate til at smadre ansigtet på ham. Lillebror siger ingenting. Han er meget bleg. Mellem hans øjenvipper, begyndende tårer.

Fra Marguerite Duras' Elskeren.