De nye fluer!

De nye fluer

er uvidende.

De kender ikke

sprøjten,

smækkeren

og det klæbende papir.

De ved dårligt nok

at de leder

efter lort og sukker.

Edderkop

Klækket i et æg

Edderkoppen kommer ikke ind i ægget igen.

Hvem kan sove i Berlin?

Jeg stirrer ind i græskarlyset

o at kunne sparke

til sit hoved.

Fra Simon Grotrians Svane tåre tåre le.

Kaffe. Jeg bilder mig ind at kaffens sorthed har noget at sige.
At kaffen ikke ville have den samme hypnotiserende effekt, hvis den var rød.
Rød kaffe. Rød kaffe. Dampende, rød kaffe som kogende blod. Som kogende flydende rejer.
Kafkas Slottet indbyder til at man drikker meget kaffe. Både fordi den er så kedelig og fordi stemningen er sort. Det er en dampende sort stemning.
Som skriver sig selv. Skriver jeg selv.
Kunne man forestille sig en kaffe, der ikke var dampende.
Kunne man forestille sig en kaffe, der ikke var dampende.
Kan du forestille dig en gaffa der ikke er hampende.
Klampende. Hvorfor muterer ordene helt automatisk, når man går i stå.
Ved hestene ikke at de lyser. Bagefter nyser hunden. Selvfølgelig. Sådan skriver man et digt, det er sådan man gør.
Kaffens damp er en særlig damp. Ikke den damp der stiger fra et atomkraftværk, eller måske netop den damp der stiger fra et atomkraftværk.
Det er som den damp, der stiger fra en virkelig gammel mose. Som er oversat af Villy Sørensen.

Inger Christensen IV

Når og hvis kulisserne brænder,
når og hvis en skikkelse klamrer sig
angst fast til disse sætstykker
når og hvis denne skikkelse tilmed
ufortrødent udstøder råb
f.eks. om hjælp,
når og hvis dette sker vil man forstå:

at manden der fører projektøren
så åbenbart ved hvad han gør,
at han åbenbart bare har ventet
til tiden var inde.




Fra Inger Christensens Det, SCENEN, symmetrier, 4, med mangelfuld grafisk opsættelse pga mangelfulde muligheder for grafisk opsættelse på bloggen.